Uddannelsesmarked - nu også om vinteren
Uddannelsesmarked - nu også om vinteren
Nyhed
- Nøgleord:
- uddannelsesmarked, uddannelse, DDS Uddannelse, vinter 2012
Uddannelsesmarked
Uddannelsesmarkedet er stedet, hvor både ledere, seniorer og bestyrelsesmedlemmer uddanner sig! Om du søger praktiske færdigheder, teoretisk basisviden, oplæg om professionel fundraising eller viden om håndtering af børn med særlige behov, så er det stedet, hvor du finder det hele i skøn forening.
Vi har toptunede instruktører klar til at undervise, og vi sørgerfor relevante oplægsholdere til de emner, som kræver en særlig specifik viden eller erfaring.
Uddannelsesmarkederne udvider nu succesen med et vintermarked på Fyn, hvor rammerne naturligvis er tilpasset årstiden: Vi spiser, sover og underviser indendørs - samtidig med at vi sætter fokus på vinteraktiviteter både indendørs og udendørs. Og hvis du melder dig til modulet ”Spejderløb i sneen”, kan du endda vælgeat overnatte i bivuak.
Byg dit eget kursus – og mærk suset af fællesskab
På uddannelsesmarkedet er det dig selv, der vælger, hvad du vil lære noget om ud fra de omkring 30 praktiske og teoretiske moduler. Vi gør vores bedste, for at alle skal føle sig velkommen påuddannelsesmarkedet – hvad enten du kommer helt alene, eller I vælger at gøre det til en ledertur for gruppen.
Lørdag aften inviterer vi til hyggelig middag i fælleslokalet, efterfulgt af et spændende oplæg om frivilligt arbejde på Roskilde Festivalen samt selvfølgelig vaskeægte spejderhygge med fællessangog kursusstemning!
Og et par klanmoduler - forbudt for voksne!
Endnu engang inviterer vi klanspejderne indenfor med moduler, der er forbeholdt jer. Disse moduler kan selvfølgelig suppleres med de mange andre moduler, så du får så meget med hjem som muligt.
Vi garanterer ægte spejderstemning, fart over feltet og et kursus, du sent vil glemme, når vi byder velkommen til Uddannelsesmarkedet Vinter 2012 i Nyborg!
Læs hele uddannelsesmagasinet online her
Tilmeld dig direkte her

Andre nyheder med samme nøgleord
Seneste nyheder
-
21.05.12
-
10.05.12
-
9.05.12
-
3.05.12
-
30.04.12

