Jump to Navigation

Nyt unikt samarbejde i smilets by

Nyt unikt samarbejde i smilets by

Nyhed

Nyt unikt samarbejde i smilets by
13.12.11
Spejderne i Århus har indgået et helt nyt tværkorpsligt samarbejde. Målet er at inspirere hinanden til fælles projekter samt fortælle politikerne og østjyderne om indsatsen.
Nøgleord:
, , , ,
Oprettet af
Peter Tranevig
2 Anbefaling

Sammen bliver vi bedre

De danske spejdere og FDF laver et unikt børne- og ungdomsarbejde hver eneste dag. Alligevel inviterer de ikke ofte hinanden med, når der laves lederuddannelse, adventure race eller byløb. Og det på trods af, at mange grupper og kredse ligger dør om dør.

Det laver de nu om på i Århus. Alle spejderne samt FDF har derfor ansat en projektkoordinator; Signe Trier Simonsen. Hendes opgave bliver at skabe grobund for flere tværkorpslige arrangementer og events. Visionen er, at flere kreative hjerner, gode hjerter og dygtige hænder skaber bedre aktiviteter for de i alt 4000 spejdere og FDFere, der har hjemme i og omkring Århus.

Opråb til politikerne

Et andet mål for projektet er, at vise politikerne hvilken betydning spejdernes og FDFs arbejde har for deres medlemmer. For på trods af interne forskelle korpsene imellem, så har alle en fælles tro på, at de igennem deres aktiviteter skaber bedre mennesker og borgere. Dertil kommer, at der i 2012 skal der forhandles Sport og Fritidspolitik i Århus Kommune. Der skal spejderne og FDF være klar til at fortælle om deres mærkesager, hvis ikke håndbold- og fodboldklubberne skal løbe med al opmærksomheden.

Første gang

Projektet er blevet til i samarbejde mellem spejderne, FDF og Århus Kommune. Det er det første af sin slags i Danmark, og alle er spændt på, hvilke resultater, der kan opnås. Startskuddet blev taget midt i november, og så løber projektet igennem hele 2012.

Signe Trier Simonsen, som er blevet ansat som tovholder på projektet, er FDFer igennem 21 år men også kommunikationsstuderende. Hun ser derfor projektet som en mulighed for at kombinere sin personlige og faglige passion i projektet.

Anbefalet af 2