Jump to Navigation

TRACKS brevkasse på korpsrådsmødet - del 1

TRACKS brevkasse på korpsrådsmødet - del 1

Nyhed

TRACKS brevkasse på korpsrådsmødet - del 1
13.11.11
På TRACKS Facebook-side og en brevkasse på Korpsrådsmødet har folk kunnet stille spørgsmål om alt fra tegneserier til de nye kilometermærker. Her kommer B&U's svar.
Nøgleord:
, ,
Oprettet af
Peter Kondrup Maul
2 Anbefaling

Er der et sted, hvor man kan se alle de tegneserier, der altid er på bagsiden af de nye numre?
Man kan kigge på bagsiden af de gamle numre på http://issuu.com/spejder  – tegneserierne forsvinder nemlig ikke.

Jeg vil gerne høre mere om DDS Uddannelse - Hvad er målsætningen for uddannelsen, og hvilke kompetencer får man efter en uddannelse i DDS? Samtidig er jeg nysgerrig for at høre, hvordan de tilegnede kompetencer skal bruges i spejderregi og kan være en hjælp for landets spejderarbejde?
DDS Uddannelse har en klar målsætning. De vil lave kurser, som er nærværende, ambitiøse og i nærheden af, hvor spejderne er. Samtidig prøver DDS Uddannelse at niveauopdele kurserne, så de kan nå og ramme alle; fra den mindste spejder til den mest garvede leder, hvor de er i deres liv og uddannelse - Alt dette er for at styrke arbejdet i grupperne. 
Måden, man tilegner sig kompetencer på, er ved at tage på kursus – så simpelt kan det siges. Hvis man ønsker helt konkret at vide, hvilke kompetencer man opnår på de enkelte kurser, findes kursusbeskrivelserne på dds.dk/uddannelse. Her kan man også læse om mål, indhold, og hvad man får med hjem. Ellers kan man altid kontakte udvalget – de er altid klar til at svare. 
Findes der ikke et kursus, som tilbyder de kompetencer man ønsker, så er DDS Uddannelse klar til at lave det. Så giv lyd!

Hvorfor kan man ikke være spejder, når man er over 35år?

I henhold til Lov for Det Danske Spejderkorps § 5, 1 kan både børn, unge og voksne optages i korpset. De eneste betingelser for medlemskab er, at man vil holde spejderloven, at man bekræfter sin indmeldelse skriftligt, og at man betaler et personligt kontingent til den gruppe eller division, man er tilknyttet eller direkte til korpset.

FÅ FLERE ARTIKLER OG VIDEOER FRA KORPSRÅDSMØDET 2011

Hvorfor er Marie TC ikke med på det nye gruppebillede af B&U-redaktionen?
Fordi hun spiser rigtig meget og rigtig længe og derfor stadig spiste morgenmad, da billedet blev taget.

Hvis P2, hvad så med kontingent?
Da P2 (det nuværende radio 24syv) er underlagt Lov om public service, skal der stadig betales kontingent i form af medielicens. For mere info se: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=137077

Hvad er jeres (DDS Program red.) mening med de nye kilometermærker?
Det er for, at de passer ind i den designguide, vi følger i DDS.

Kender Ham Der Korpset musikspejderne? Hvis ja, hvad vil han gøre, for at de kan blive set?
Ja, han kender godt musikspejderne. Faktisk var der en fra Korpsledelsen på besøg på deres seneste landsmøde. Korpsledelsen fokuserer på at styrke netværket og kontakten til lokalsamfundet. Grupperne skal være bedre til at arbejde sammen.

Hvornår får Bertel Haarder sin risengrød?
Ifølge pålidelige kilder får Bertel Haarder altid risengrød, lige inden han skal i teateret, særligt her op til jul. Gerne sammen med sin kone.

Hvorfor var Bertel Haarder ikke informeret om interviewet?
Bertel Haarders spin-doktor er ikke uddannet hos B&U-redaktionen, og var derfor ikke kvalificeret til jobbet.

Af: My Gaarde Andreassen og Sofie Mannering, B&U-redaktionen

Anbefalet af 2