Alle historierne fra Korpsrådsmødet
Alle historierne fra Korpsrådsmødet
Nyhed
- Nøgleord:
- KRM2011, DDS Kommunikation
I omegnen af 650 spejdere fra Det Danske Spejderkorps er i denne weekend taget til Vingsted Centeret i Jylland for at deltage i det årlige Korpsrådsmøde. B&U-Redaktionen og Foto/video-gruppen i Det Danske Spejderkorps er på plads klar til at jagte alle de gode historier, som endnu ikke er blevet fortalt.
Det formelle og det sjove forenes
På Korpsrådsmødet mødes hele den centrale struktur i Det Danske Spejderkorps med spejdere fra hele Danmark for at blive enige om, i hvilken retning vi i fællesskab skal bevæge vores allesammens spejderkorps. I år skal der også være valg til Korpsledelsen, som er den øverste ledelse i Det Danske Spejderkorps.
På Korpsrådsmødet skal der foregå en masse vigtige formelle ting, som sikrer medlemsdemokratiet og sørger for, at alle grupper i Danmark kan blive hørt og få deres hjertesager igennem. Men Korpsrådsmødet er også en vigtig begivenhed for den enkelte spejder, da det er en unik mulighed for at få udbygget sit spejdernetværk.
grobund for gode historier
Alt i alt er Korpsrådsmødet arnested for alskens fantastiske fortællinger om Det Danske Spejderkorps og de spejdere der udgør det. Det bliver en weekend med tryk på for de mange involverede, og vi håber at du vil følge med hjemme foran skærmen.
Det bliver både spændende, lærerigt og sjovt. Har du spørgsmål du gerne vil have stillet eller historier du gerne vil have fortalt? Så skriv til os på Facebook.
Følg linket nedenfor og få fortællinger fra Korpsrådsmødet 2011 - Uden for Kortet.

Andre nyheder med samme nøgleord
Seneste nyheder
-
10.05.12
-
9.05.12
-
3.05.12
-
30.04.12
-
28.04.12


