Projektkoordinator med flair for kommunikation og netværk
Projektkoordinator med flair for kommunikation og netværk
Nyhed
- Nøgleord:
- lokal synlighed, job, aarhus
Skab netværk og nyt samarbejde
Spejderne i Aarhus har skabt et samarbejde, hvor vi i fællesskab vil ansætte en projektkoordinator, der skal arbejde på tværs af alle spejderkorpsene. Der skal primært arbejdes med disse to områder:
- Ekstern kommunikation fx via projekter der fortæller om hvad Spejder er.
- Netværksdannelse imellem de ca. 70 spejdergrupper, der er i Aarhus Kommune.
Projektet er det første af sin art i hele landet, og er en unik mulighed for at gøre Aarhus til foregangsby for et engagereret, inspirerende og synligt spejderliv.
Jobbeskrivelse
Jobbet er delt på de to hovedområder, kommunikation og netværk. Som projektkoordinator vil dine opgaver blandt andet omfatte:
- At være med til at formidle og brande det positive ved at være Spejder til børn, unge og voksne.
- At skabe samarbejde på kryds og tværs mellem Aarhus’ spejdergrupper og generere nye muligheder for spejderarbejde.
- At være med til at skabe forståelse for Spejder som et vigtigt udviklende børne- og ungdomsarbejde hos politikere, forvaltninger og andre samarbejdspartnere i Aarhus Kommune.
Vi forventer, at du:
- Har et stort drive for at skabe projekter og løse udfordringer.
- Har dokumenteret projekterfaring.
- Har erfaring med at formidle og kommunikere mundtligt og skriftligt til relevante målgrupper – både analogt og digitalt.
- Har et stort kendskab til spejderarbejde (eller andet frivilligt foreningsarbejde).
- Kan arbejde meget selvstændigt, struktureret og ansvarsfuldt og har disciplin til at få tingene gjort.
- Søger nye muligheder og løsninger, er udadvendt og udfordrer folk på deres meninger, om hvad der lader sig gøre - og ikke lader ”plejer” stå i vejen for, hvad der er muligt.
Vi forestiller os, at du er studerende, evt. med en studieretning der giver god mening i forhold til jobbet.
Hvad tilbyder vi dig
Et spændende og udfordrende job, hvor dine opgaver kommer til at spænde bredt. Du får selv stor indflydelse på udformningen af projektet og dermed indholdet af dit eget job. Vi sørger for en grundig introduktion til organisationerne bag projektet og giver dig mulighed for at deltage i relevante kurser og uddannelsesaktiviteter der udbydes i Spejderorganisationerne. Du vil have mulighed for selv at tilrettelægge en del af din arbejdstid, men forvent en del aften- og weekendarbejde. Du vil arbejde tæt sammen med projektets styregruppe, der består af frivillige ledere fra DDS, KFUM, FDF, DBS og De Grønne Pigespejdere. Hovedparten af dine opgaver løses rundt omkring hos spejdere i Aarhus.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er tidsbegrænset frem til udgangen af 2012 med start 1. november 2011.
Stillingen er fastsat til 15 timer pr. uge og lønnen er sat til 125,- i timen.
Der stilles arbejdsplads med internet og telefon til rådighed efter aftale.
Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte Divisionschef Simon Agerbæk (simon_a@gallerne.dk / 28 78 57 72), for yderligere information omkring stillingen.
Ansøgning
Send din ansøgning senest søndag den 23. oktober per mail til projektkoordinator@spejderiaarhus.dk
mrk. ”Projektkoordinator”
Du bedes vedhæfte dit CV, samt andre dokumenter, du finder relevante.
Jobsamtaler vil blive afholdt i uge 44.
Hent mere information

Andre nyheder med samme nøgleord
Seneste nyheder
-
21.05.12
-
10.05.12
-
9.05.12
-
3.05.12
-
30.04.12

