Nyt fra Spejdernes Lejr
Nyt fra Spejdernes Lejr
Nyhed
forhåndstilmeldingen åbner på tirsdag
Om under 280 dage kickstarter 35.000 danske og udenlandske spejdere Spejdernes Lejr, men allerede fra tirsdag d. 1. november åbner forhåndstilmeldingen til Danmarks største spejderlejr nogensinde. Det er vigtigt at forhåndstilmelde sig, så Spejdernes Lejr har styr på, hvor meget plads jeres gruppe har brug for. Hver gruppe skal vælge én kontaktperson, der står for tilmeldingen. De nærmere informationer og detaljer kan du tjekke på Spejdernes Lejrs hjemmeside fra d. 1. november.
Arrangementsplanen online - værterne afsløres snart
Søndag d. 22. juli forventer Spejdernes Lejr at ca. 50.000 glade spejdere og gæster mødes forventningsfulde foran den store scene på Spejdernes Lejr 2012. Her kommer det gigantiske åbningsshow til at udspille sig, og hundredvis af forskellige tørklæder vil svinge i den danske sommerluft. Det bliver det åbningsshow, der kickstarter Spejdernes Lejr, men showet kommer langt fra til at stå alene. Spejdernes Lejr er nu klar med den overordnede arrangementsplan for lejren, og inden længe kan de afsløre værterne for både åbnings- og afslutningsshows. Følg med på Spejdernes Lejrs hjemmeside, og vær den første, der får beskeden.
Se den foreløbige arrangementsplan for Spejdernes Lejr her.
Få råd til mere lejr
Det er som bekendt ikke gratis at tage på lejr, og det er ikke altid gruppen har råd til at realisere de gode ideer, drømme og planer der opstår op til en stor lejr. Derfor kan du nu downloade Spejdernes Lejrs fundraising-guide på 2012.spejderne.dk. Den er fyldt med gode tips og tricks til, hvordan du finder penge til projekter op til og under lejren. Du finder blandt andet en konkret vejledning til, hvordan du kan hjælpe din internationale venskabsgruppe med at komme billigere på lejr, hvordan du får fingre i nogle af de lokale sponsorers penge og meget andet.
Download fundraising-guiden i pdf her.
følg lejrchefernes arbejde
Hvis du vil om bag Spejdernes Lejr, kan du følge med i lejrcheferne Erling og Miriams daglige arbejde på deres blog. Her skriver de om deres oplevelser, visioner og tanker i forbindelse med lejren og deres forsøg på at gøre Spejdernes Lejr til den bedste spejderlejr nogensinde. Du kan stille spørgsmål til dem og kommentere på deres indlæg på lejrchef-bloggen.
Følg lejrchefernes blog her.

Seneste nyheder
-
21.05.12
-
10.05.12
-
9.05.12
-
3.05.12
-
30.04.12

