Jump to Navigation

Uden for kortet

Uden for kortet

Nyhed

Uden for kortet
31.08.11
Papirspejder, adventurist, spritny senior eller gammel grævling? Smid kompasset fra dig og læg kursen om mod nye udfordringer på Korpsrådsmødet 2011.
Nøgleord:
, , , , ,
Oprettet af
Peter Tranevig
15 Anbefaling

Uden for kortet

Én gang om året har vi i Det Danske Spejderkorps muligheden for at mødes og sammen blive klogere på, hvad det er, vi som spejdere er en del af. Korpsrådsmødet, der finder sted 12.-13. november, er en weekend, hvor vi træder udenfor de velkendte stier og for et par dage ser både korpsets og egne fastlagte ruter i et nyt perspektiv. Weekenden giver mulighed for udfordringer og afprøvning af de dele af spejderbevægelsen, du normalt ikke beskæftiger dig med, og der vil derfor være noget at lære for alle.

Korpsrådsmødet er også vores generalforsamling, hvor vi udvikler korpset gennem den begejstring og synergi, der opstår når så mange spejdere deler gode idéer og erfaringer. Så programmet indeholder også et formelt demokrati, hvor vi godkender regnskab, udviklingsplanen for de næste år og vælger en ny Korpsledelse. I år stiller 16 super kvalificerede kandidater op og er klar til at formulere fremtiden for Det Danske Spejderkorps. Dem kommer du helt sikkert til at se og høre meget mere til i den kommende tid.

Hvad enten du mangler inspiration til Adventurespejd i minihøjde, vil bruge en weekend på at fået indblik i, hvad der sker i korpset, vil  udfordres på holdninger og meninger, eller mest af alt bare er klar på en weekend i åndssvagt godt selskab og inspirationsbombardamenter fra alle sider, så kom med!

Tilmeldingen til Uden for kortet - Korpsrådsmøde 2011 starter 1. oktober. Mødet finder sted på Vingsted.