Jump to Navigation

Kæmpe GPS skattejagt

Kæmpe GPS skattejagt

Nyhed

Kæmpe GPS skattejagt
31.08.11
Lørdag d. 15. oktober afholder Det Danske Spejderkorps sammen med Spejder Sport "Danmarks Største Skattejagt", og din gruppe kan blive en del af det hele.
Nøgleord:
, , , , , ,
Oprettet af
6 Anbefaling

over 500 skatte

Spejder Sport lancerede sidste efterår Danmarks Største Skattejagt - en stor GPS event med næsten 100 skatte gemt på udvalgte steder over det meste af landet, og langt over 1000 deltagere.

I år gentager Spejder Sport succesen og har allieret sig med Det Danske Spejderkorps, så der til årets GPS-skattejagt bliver lagt mere end 500 skatte ud i hele landet med præmier for en samlet værdi over 30.000 kroner.

spejdere står for fede aktiviteter

Skattejagten starter lørdag d. 15. oktober, hvor alle skattenes placering – markeret med en GPS koordinat – bliver frigivet.  D. 15. vil der være mulighed for at kombinere skattejagten med en actionspækket prøvesmagning på spejderlivet, da medlemmer fra Det Danske Spejderkorps flere steder over hele landet vil være i skoven med tov- og forhindringsbaner, båltænding og mange andre sjove og anderledes spejderaktiviteter, der giver en fornemmelse for det moderne spejderliv.

I år vil skattene især være gemt ved lokale kendte og ukendte naturperler over hele Danmark, der er udvalgt af den lokale spejdergruppe eller personalet i den lokale Spejder Sport butik. Dermed kan deltagerne få en unik naturoplevelse og opdage nye sider af den lokale natur, samtidig med, at de kan smage på spejd anno 2011. Eventet er dermed en oplagt mulighed for at skabe lokal synlighed og PR om din gruppe. 

Hvordan kommer min gruppe med?

Det er muligt for alle grupper i Det Danske Spejderkorps at melde sig til at være en del af Danmarks Største Skattejagt. Alt, det kræver, er lyst til at placere og lægge skattene ud i den smukkeste natur i jeres lokale område. Pakken med skatte og information om, hvordan de skal placeres m.m. bliver sendt direkte til den enkelte gruppe fra Spejder Sport. Ud over selve skattejagten vil der være mulighed for, at den lokale gruppe kan byde ind med spændende aktiviteter den 15. oktober, og her er det kun fantasien, der sætter grænser.  

For at give de lokale spejdergrupper de bedst tænkelige rammer for at lave spændende aktiviteter, har Det Danske Spejderkorps sammen med Spejder Sport udviklet en række udstyrspakker med særlig rabat, så det f.eks. er nemt og billigt at købe grej til at lave en fed svævebane, deltagerne på skattejagten kan prøve. Specifik information om pakkernes indhold og pris bliver kommunikeret direkte til de tilmeldte grupper i midten af september. 

Hvis din gruppe har mod og lyst til at deltage i Danmarks Største Skattejagt, så send en mail til Emil Schou Martiny 

Billeder

Anbefalet af 6

  • Hvad kræver det at deltage i skattejagten?

    • En håndholdt GPS , så du kan finde frem til skattene
    • Lyst til en sjov og anderledes dag i skoven – gerne med hele familien