Jump to Navigation

Lovforslag? Få svar på mål og politik

Lovforslag? Få svar på mål og politik

Nyhed

Lovforslag? Få svar på mål og politik
16.06.11
Du tænker måske på at formulere et lovforslag? I den forbindelse har du måske nogle spørgsmål om korpsets mål og politik, som du gerne vil have svar på, inden du fremsætter dit forslag til Korpsrådet.
Nøgleord:
, , , , ,
Oprettet af
Dennis Maigaard
1 Anbefaling

Korpsrådsmødet er stedet, hvor foreningsdemokratiet i Det Danske Spejderkorps udmønter sig i en omfattende begivenhed, hvor medlemmerne sammen udstikker kursen for fremtiden. Det er her, hvor lovforslag stillet af medlemmerne af Det Danske Spejderkorps, bliver behandlet.

Du tænker måske på at formulere et lovforslag? Og i den forbindelse har du måske nogle spørgsmål om korpsets mål og politik, som du gerne vil have svar på, inden du fremsætter dit forslag til Korpsrådet.

Formændene i de forskellige hovedudvalg under Det Danske Spejderkorps kan hjælpe dig med svar på spørgsmål om mål og politik inden for deres egne områder. Skriv en mail, så vil de bestræbe sig på at give svar på dine spørgsmål bedst muligt.

 

DDS UDDANNELSE

DDS Uddannelse sikrer udviklingen af uddannelsestilbud af høj kvalitet for alle medlemmer i alle aldersgrupper.

 

DDS KOMMUNIKATION

DDS kommunikation skaber strategier for den interne og eksterne kommunikation i Det Danske Spejderkorps.

 

DDS EJENDOM

DDS Ejendom forvalter korpsets ejendomme, lejrpladser, materiel og kursusskibet RAN.

 

DDS UDVIKLING

DDS Udvikling koordinerer den udvikling i korpset, som handler om udvikling af organisationen, medlemmer og grupper.

 

DDS ØKONOMI

DDS Økonomi arbejder med korpsets økonomi, budgetter, regnskab og vejleder ledelsen i økonomiske spørgsmål og beslutninger.

 

DDS SAMFUND

DDS Samfubd arbejder med, hvordan spejdere og korpset engagerer sig i det samfund, der omgiver os. 

 

DDS INTERNATIONAL

DDS International koordinerer lejre, ture, kurser og arrangementer, og er støtte for International Politik, Internationale Oplevelser og partnerskaber.

 

DDS PROGRAM

DDS Program opfinder, udvikler og udfører spejderarbejde over en bred vifte med fokus på de gode spejderaktiviteter.

 

DDS LOVUDVALG

Lovudvalget er ikke et af hovedudvalgene, men her kan du få svar på lovtekniske spørgsmål og på, hvordan lovene skal forståes. Her kan du kontakte Korpskontoret og få svar på dine spørgsmål.

 

Fristen for indsendelse af lov- eller beslutningsforslag er den 15. august 2011. Send dit forslag til info@dds.dk. Husk at forslag til Korpsrådet skal fremsættes af Korpsrådsmedlemmer fra mindst 3 forskellige enheder (gruppe, division, anerkendt arrangement).

Vi glæder os til et godt og spændende Korpsrådsmøde den 12. november 2011, og vi håber, at så mange som muligt vil byde ind med gode idéer og forslag. I mellemtiden kan du fornøje dig med et par af de videoer, som blev lavet i forbindelse med Korpsrådsmødet 2010.

  • Video: Jeg synes vi to skal...

  • Rejsen til 2020

Anbefalet af 1

  • KORPSRÅDSMØDE

    • Den øverste instans i Det Danske Spejderkorps
    • Alle medlemmer over 15 har adgang
    • Hver andet år er der valg til Korpsledelsen
    • Stedet hvor vi udstikker kursen for fremtiden
    • Stedet hvor vi udvikler korpset