Jump to Navigation

Bliv Giv-et-år-spejder for Spejdernes Lejr

Bliv Giv-et-år-spejder for Spejdernes Lejr

Nyhed

Bliv Giv-et-år-spejder for Spejdernes Lejr
9.03.11
Vil du være med til at skabe danmarkshistoriens største spejderlejr i juli 2012 og have en finger med i spillet mange forskellige steder i den største lejrorganisation nogensinde?
Nøgleord:
,
Oprettet af
Peter Tranevig
0 Anbefaling

Er du åben, selvstændig, serviceminded og initiativrig, og vil du gerne yde dit bidrag til at løse nogle af alle de udfordringer, der er, når man er i gang med at lave danmarkshistoriens største spejderlejr? Så er det nu, du skal søge stillingen som Giv-et-år spejder for Spejdernes Lejr.

Du er:
- Mellem 18 og 24 år
- Spejder i et af de 5 korps, der arrangerer lejren
- Glad for at løse opgaver selvstændigt og i samarbejde med andre
- Nysgerrig og kan lide at tage kontakt til andre


Opgaverne:
Opgaverne vil være mange og forskellige, og der vil være mulighed for, at du selv kan sætte dit præg på dem gennem et eller flere projekter, som du selv er med til at definere. Ud over det forventer vi, at en del af opgaverne vil være:
- At hjælpe med alt det praktiske i forbindelse med lejrens planlægningsmøder, workshops og lignende
- At være den venlige stemme i telefonen, der svarer på henvendelser fra folk i og udenfor lejrorganisationen
- At hjælpe med at holde styr på vores materialelager og stå for udsendelser
- At indgå i konsulentteamet og hjælpe med den daglige administration

Det får du:
- Erfaring med planlægning og gennemførelse af store arrangementer
- Specifikke kompetencer, du kan få glæde af i dit civile og frivillige liv
- Viden om arbejdet i forskellige frivillige foreninger
- Et stort netværk på tværs af korpsene

Vil du vide mere?Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Chefkonsulent for Spejdernes Lejr Susanne Ellebjerg på telefon 32 64 00 66 eller nuværende Giv-et-år spejder Christina Ingerslev på telefon 32 64 00 73.

Det praktiske:
Du vil blive tilknyttet Spejdernes Lejrs sekretariat med daglig arbejdsplads på Spejdercenter Holmen (Arsenalvej 10, 1436 København K). Løn svarer til SU for udeboende. Du begynder den 1. August 2011 Du skal selv sørge for bolig i nærheden af Spejdercenter HolmenSend din ansøgning

Har du mod på opgaven, så send din ansøgning til chefkonsulent for Spejdernes Lejr 2012 Susanne Ellebjerg sme@spejderneslejr2012.dk senest den 6. april 2011. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 15. Vi vil gerne vide:
- Hvad du vil bruge et år i Spejdernes Lejr-regi til
- Hvorfor du har lyst til at bruge et år sammen med os
- Hvilke projekter, du har prøvet kræfter med tidligere

Hent mere information