Danmarksindsamling til ”Det nye Afrika”
Danmarksindsamling til ”Det nye Afrika”
Nyhed
Hvad går projektet ud på?
Det helt essentielle er, at vi som spejdere skal hjælpe andre. Vi vil hjælpe til med at skaffe flere penge til Danmarksindsamlingen ved at pakke kundernes varer i Coops butikker. Coop har lavet en speciel indkøbspose der koster 5 kr., heraf går 2 kr. til Danmarksindsamlingen. Vores rolle er, at vi skal pakke kunders varer i disse poser, og dermed motivere kunderne til at vælge netop denne særlige pose.
Hvad får jeg ud af at deltage?
Som spejdere går vi ind for at hjælpe andre, og det er oplagt at deltage, fordi det er så nemt lige at gå ned i en butik i et par timer, for at pakke varer. I behøver ikke være hele gruppen der tager af sted, blot en 2-3 stykker, få snakket med nogle mennesker og samtidig have det sjovt med at gøre noget godt!
Hvornår og hvor skal du dukke op?
Du skal troppe op i en af Coops butikker (Kvickly, Super Brugsen, Dagli’ Brugsen, Irma, Irma City eller Fakta), lørdag d. 22. eller lørdag d. 29. januar.
Hvad går pengene til?
Årets tema for indsamlingen er: ”Det Nye Afrika”. Pengene går til 12 forskellige projekter, der overordnet skal give Afrikas unge uddannelse, mod og muligheder til at skabe fremtid i landene; Zimbabwe, Tanzania, Etiopien, Guinea Conakry, Somalia, Zambia, Niger, Liberia og Rwanda.
Læs mere om projekterne på: http://www.danmarksindsamling.dk/
Meld dig til på facebook-eventet og inviter dine venner, her kan du også læse mere om konceptet: http://www.facebook.com/spejder?ref=ts#!/event.php?eid=176285849075698
Hver for sig kan vi gøre lidt, men sammen kan vi gøre en kæmpe forskel!
Hent mere information

Seneste nyheder
-
21.05.12
-
10.05.12
-
9.05.12
-
3.05.12
-
30.04.12

