Jump to Navigation

Rejsen til 2020

  • Spejderchefen om korpsrådsmødet

    Ser frem til et korpsrådsmøde hvor jeg skal møde 800 engagerede ledere og seniorer. Fuldt blus på uddannelse og udvikling. Gejst og energi.less than a minute ago via web

Rejsen til 2020

I år 2020 sker der udfordrende og passioneret spejderarbejde i Det Danske Spejderkorps. Vi rejser frem i tiden og oplever det en hel weekend.
Nøgleord:
, ,


Spejderarbejdet i år 2020

I år 2020 sker der udfordrende og passioneret spejderarbejde i Det Danske Spejderkorps. Børn og unge har et levende samspil, hvor de bliver udfordret af aktive friluftsaktiviteter fordi deres ledere formår at bruge spejdermetoden til at skabe personlig udvikling med fællesskabet som ramme. Vi har længe arbejdet mod vores vision Spejd 2020, men I år får vi lov til at opleve resultaterne af det lange arbejde.

Vi rejser frem til 2020

Vi er blevet kontaktet af to spejderchefer fra fremtiden, der igennem en tidsmaskine har besøgt os. De er taknemmelige for det store arbejde der skete i årene 2010-14 og vil derfor gerne kvittere med en gave. Derfor har de inviteret alle deltagerne på korpsrådsmøde 2010 til at tilbringe et døgn i år 2020 sammen med spejdereksperter fra deres tid. De har regnet ud, at det kan ske uden at skabe kaos i rum og tid, så det skulle være sikkert nok at begive sig med på rejsen.

Vi er derfor stolte og glade for at kunne invitere alle på en fantastisk rejse til år 2020 for at blive inspireret til at tage alle de bedste erfaringer med hjem til vores eget spejderarbejde i 2010. Lørdag holder vi derfor en stor udviklingsdag, hvor vi får hjælp til at dykke ned i det emne vi helst vil udvikle i forhold til vores spejderarbejde.

Vælg dig derfor ved tilmeldingen ind på et af de tre spor:

Aftenaktiviteter

Om aftenen vil der være en times friluftsaktiviteter sat i gang af nogle spejdere fra 2020. Husk derfor godt tøj til at blive udfordret. Aftenen vil også byde på lounges hvor du kan nyde godt selskab af nye og gamle spejdervenner. Her kan I tale om gode historier fra jeres adventurespejderløb, sammen udforske spejdermetodens muligheder, prøve nogle specialiteter fra år 2020 eller synge til guitaren ved lejrbålet.

Morgengymnastik

Søndag morgen er der morgengymnastik på fremtidsmanér inden vores værter inviterer på en udviklingsbazar, hvor du kan blive inspireret af fremtidens spejderarbejde. Den viden udnytter vi til at arbejde med vores egen udviklingsplan 2009-11, så vi kan blive skarpe på hvad vi skal prioritere det næste år. Vi håber du vil bidrage til at flytte korpset fremad mod de fantastiske resultater vi ser Det Danske Spejderkorps har i år 2020.

Den formelle del

Vi skal også igennem den formelle dagsorden, som blandt andet byder på korpsledelsens beretning, godkendelse af regnskab og budget, samt forslag til afstemning. 

Hent mere information