Jump to Navigation

Motorgrill og Gassav

Motorgrill og Gassav

Motor grill og Gassav

Jeg synes altid det har været så hyggeligt på en spejderlejr, når bålet først er tændt, det kan sommetider ta’ lidt lang tid inden grene og brænde er fundet og så skal der selvfølgelig også lige saves  lidt brænde, men det er spejderne jo rigtig gode til, to minier med en bøjlesav, som sidder og synger samtidig med at de saver, det er da vildt hyggeligt. Men her i sommerferien var jeg på en større spejderlejr og da så jeg noget, som fik mig til at tænke lidt på lejrlivet.  Er friluftsliv egentlig noget for spejdere ? Når man først begynder at have den store gas grill med på lejr, skulle man så ikke ha’ været på en campingplads i stedet for ? Jeg spurgte lederen hvorfor de havde gas grillen med. Jo svarede lederen, vi skal ikke bøvle med at få ild i vådt brænde og gryderne bliver ikke sorte og skal skures, han har jo fuldstændig ret. I en anden lejr havde motorsaven holdt sit indtog, den sparer jo også meget arbejde og så er det jo så hyggeligt at høre på sådan en motorsav, spejdersangen forsvinder helt sikkert i larmen. I spejderloven står der, at vi skal ’’værne om naturen’’ Gør vi det, når vi brænder gas og benzin af på en spejderlejr ?

Jeg synes ikke der er meget friluftsliv over en spejderlejr når først motorsav og gas grill skal være en del af lejrpladsen. Motorsaven er et farligt værktøj, jeg arbejder selv med den i mit daglige arbejde, så jeg synes det er skræmmende at tropsspejdere arbejder med en motorsav.

Her kan du se GAS GRILL PÅ LEJR: https://docs.google.com/leaf?id=0BxngqY5Ez7GXNWZmY2ZhM2YtY2Y5YS00ODIwLThhOTctMjZmYzdjNmNjYzNk&hl=da

Spejderhilsen

Claus Hjelm

Ildflue i DDS

Hej Claus Umiddelbart er jeg

Hej Claus

Umiddelbart er jeg helt enig i, at motorsave ikke hører til på en spejderlejr. Men det kræver, at det brænde som stilles til rådighed rent faktisk kan blive savet og hugget af spejderne. Det er ikke altid tilfældet, særligt på de større spejderlejr. Jeg husker en Blå Sommer, hvor vores gruppe måtte opgive at få savet brændet af spejderne, og heldigvis fik besøg af en mand med en motorsav.

Når jeg er afsted med de større spejdere (fra junior), så synes jeg en kombination af almindelig bål med brænde og trangia er perfekt.

Spejderhilsen

Mie

Hej Claus Umiddelbart er jeg

Hej Claus

Umiddelbart er jeg helt enig i, at motorsave ikke hører til på en spejderlejr. Men det kræver, at det brænde som stilles til rådighed rent faktisk kan blive savet og hugget af spejderne. Det er ikke altid tilfældet, særligt på de større spejderlejr. Jeg husker en Blå Sommer, hvor vores gruppe måtte opgive at få savet brændet af spejderne, og heldigvis fik besøg af en mand med en motorsav.

Når jeg er afsted med de større spejdere (fra junior), så synes jeg en kombination af almindelig bål med brænde og trangia er perfekt.

Spejderhilsen

Mie

Jeg er helt enig. Motorsave,

Jeg er helt enig.

Motorsave, gasgrill og elektriske bormaskiner hører ikke hjemme på en spejderlejr. Hvis det, som Mie fortæller det, findes brænde, der er svært at skære for spejderne, så er det arrangørernes pligt til, at sørge for at brændet bliver reduceret til størrelser, som spejderne kan anvende.

Det er nemmere at anvende en gasgrill, i stedet for at skulle slås med vådt brænde, som du beretter om det. Det er jo netop en af udfordringerne ved spejder, som gør at det er sjovt at være spejder. Nemlig, at kunne klare sig under primitive forhold og få det bedste ud af ingenting, eller næsten ingenting.

Det kan godt være, at vi er en spejderbevægelse, der skal bevæge sig, i takt med samfundet, men her stopper det. Jeg har ikke noget imod, at vi kan bruge mobiler, gps og computer, samt internet, i spejderarbejdet, men de færdigheder, som fra starten var og er en del af spejderlivet, er stadig gældende, den dag i dag.

Spejderhilsen

Peter Kammann

Gruppeleder i 1. Dybbøl-Mølle gruppe

HejsaJeg kunne ikke være

Hejsa

Jeg kunne ikke være mere enig. Hvor bliver udfordringerne af hvis alt bare kan fikses.

Jeg har personligt altid sat stor pris på den klassiske spejdersituation: Du har N resourcer og skal løse opgave X, under forudsætning af at N og X er konstante - sæt i gang.

Jesper - TL Svend Grate

Jeg er meget enig med dig i

Jeg er meget enig med dig i at man ikke skal glemme alle de "traditionelle" lejr-ting, men omvendt behøver man vel heller ikke gøre det så svært for sig selv som muligt?

Jeg tænker at der næppe er mange spejdere der bruger ildbor eller flintesten til at tænde bål med? Vi har vel alle fundet ud af at det der med tændstikker bare er ca. 1000 gange nemmere. Tilsvarende vil de fleste af os gerne have et telt med at sove i - vi kunne jo snildt finde grene nok i skoven til at give os det læ vi skal bruge på en lun sommernat i det ganske danske. Min pointe er lidt at vi i forvejen slæber utroligt meget grej med, når vi skal ud og være primitive - jeg tænker at hvis man vil være et med naturen, så burde man næsten ikke slæbe mere skrammel med end det kan være i tasken. Og det er godt nok nogen år siden jeg har været på lejr, hvor vi ikke kørte en (forholdvis stor) trailer afsted med telte, patruljekasser mv.

Omvendt synes jeg også at gaskomfuret tager noget (meget) af charmen ved at være på lejr. Det hører sig ligesom til, når man ligger i lejr, at der skal laves bål til maden.

Jeg tror måske min pointe (ja, er heller ikke helt selv klar over hvad den egentlig er) er, at vi skal huske på hvor langt vi egentlig går for at gøre det nemt for os selv - blot fordi nogen har fået nogle nye ideer til at gøre lejrlivet mere bekvemt er det ikke nødvendigvis skidt. Man kunne vel argumentere for at brændesavning ikke er en absolut nødvendighed for at opfylde korpsets formål med at uddanne unge mennessker til vågne, selvstændige....(osv).

Jeg synes i hvert fald det er helt fair at blive enige om at man hellere vil bruge tiden på lejren på noget andet end fx brændesavning, fordi man har fundet andre aktiviteter der bedre støtter op om formålet.

 

Mathias Bjerg

Tropsleder, 1. Ry Gruppe

Hejsa For min skyld må folk

Hejsa

 

For min skyld må folk bruge deres lejrtid på præcist den måde de vil - jeg er ikke i nærheden af at foreslå regler på området. Jeg er naturligvis helt ening med dig i at det er fjollet ikke at bruge de muligheder vi har for at lette arbejdsbyrden for os selv.

Jeg skelner selv meget mellem ture hvor vi er "on out own" - altså en stor hike eller ligende, og så en fast lejr, som Blå Sommer eller den slags. På hike er målet at komme så tæt på naturen som muligt, uden ligefrem at skulle sove i en våde sovepose. På en fast lejr har vi naturligvs noget mere grej med, som du også selv skriver.

I min gruppe har vi holdt fast i at de opgaver der skal løses, for at man kan spise, sove osv. helst skal løses af ungerne selv. Det fungerer udemærket at sætte minier til at save brænde - det synes det er sjovt og de før øvelse i at håndtere værktøjet.

Jeg må dog sige at det provokere mig (og det kan jo være meget godt af og til) når jeg på en lejrplads høre en leder spørge med frygt i stemmen og man nu også må bruge en motorsav her. Som om en negativt svar ville få hele hans lejr til at bryde sammen (:

MVSH.

Jesper - TL Svend Grate

Spejderideen må, i mine øjne,

Spejderideen må, i mine øjne, være den afgørende “prøve” i den slags spørgsmål — hvis der kan argumenteres for at aktiviteten bidrager til at opfylde korpsets formål og er i overensstemmelse med spejderideen, så hører den i mine øjne helt fint til i DDS, hvad enten det er at skære sit brænde med motorsav, at chatte med en spejder fra Ungarn, at sove i en grøftekant eller nørde morsekoder.  Det handler for mig ikke om hvad den enkelte aktivitet er, men om hvad den gør ved spejderne. 

Jeg holder selv meget af at ligge i telt, at lave min mad over bål — ja, jeg nød det endog i fulde drag da jeg i april i år havde lejlighed til at bruge en time sammen med en god ven på at rense patruljens kogekar. Men jeg er villig til at pensionere alt det, hvis nogen kan overbevise mig om at vi når længere i forhold til vores formål og spejderide ved at gøre tingene på en anden måde.  OK, jeg indrømmer at det nok vil kræve en hel del gode argumenter, men i princippet . . .   ;-) 

Hvorvidt det er tilfældet med motorsav og gasgrill skal jeg lade være usagt — jeg er ikke sikker på at jeg umiddelbart kan gennemskue spørgsmålet i tilstrækkelig grad, men jeg er bestemt ikke afvisende for tanken om at der i det mindste kan være visse situationer, hvor det giver mening. 

Hejsa Mine reservationer går

Hejsa

Mine reservationer går ud på to ting:

1. Vi må ikke reducere os til en underholdningsvirksomhed - det er der mange andre der kan gøre (sikkert bedre).

2. Begrebet "klar DIg Selv" er i mine øjne centralt. Det er efter min mening vigtigt at ungerne lære at klare lejren uden mortorsav og gasgrill.

Men - selvfølgelig er der situationer hvor det giver mening at lette det praktiske - på adventureløbene fx kan det være være nødvendigt at praktiske hensyn og i en mikrolejr kan der jo også være visse problemer i forhold til at lade ungerne save aæt brændet osv.

MVSH.

Jesper - TL Svend Grate

Udgiv indhold