Vil du være med til at sætte rammerne for uddannelsen i DDS
Vil du være med til at sætte rammerne for uddannelsen i DDS
DDS Uddannelse, der er et hovedudvalg under Korpsledelsen, søger 2 nye medlemmer.
Hvad karakteriserer dig:
- Du har holdninger til uddannelse og tager gerne en diskussion om hvor vi skal hen
- Du skal have praktisk erfaring med at afholde kurser – gerne voksenkurser
- Du har måske en teoretisk viden om uddannelse
- Du kan hjælpe os med at gennemføre og fastholde beslutninger
- Du skal kunne afholde aftenmøder i København (du må gerne flyve)
- Du må gerne være kvinde
Den ene af de to personer, vi søger, har særlig interesse for at løse kommunikationsopgaver i form af annoncering af kurser mv. i korpsets medier og vores interne kommunikation i DDS Uddannelse.
DDS Uddannelse har til opgave at definere fælles mål og sikre en koordinering af korpsets uddannelsesaktiviteter. Vi har fokus på at få flere på kursus og til stadighed forbedre vores kurser. Det kræver, at vi både har styr på udbuddet og afviklingen af kurser, og at vi udvikler os hele tiden. Vi har store, interessante og vigtige opgaver at løse i den kommende tid.
Vi søger også flere medlemmer til nogle af vores underudvalg, så hvis du skulle have interesse i det, så er du også velkommen til at henvende dig. Skriv nogle ord om dig selv, og hvordan du tænker, du kan bidrage til hovedudvalget eller andet sted i organisationen senest den 1. november på ddsudd@abox.dk. Vi svarer løbende.
Hvis du har spørgsmål kan du også ringe til formændene Anders Ljørring (25408250) eller Anne Sandbeck (31676463).




