DDS samfund sekretær
DDS samfund sekretær
Kan du få det hele til at glide lidt lettere?
DDS Samfund søger en udvalgssekretær, som skal bistå udvalget med praktiske opgaver og af og til koordinere indsatsen.
I DDS Samfund er vi rigtigt gode til at drive politik, men mindre gode til at have styr på det. Derfor leder vi efter en udvalgssekretær, som vil skrive referater, indkalde til møder, holde lister med repræsentanter opdateret osv.
Arbejdsopgaven er ikke så stor, til gengæld er den vigtig og en stor hjælp i det daglige arbejde. For bedst at kunne udfylde vores rolle, kræver det, at vi har styr på, hvem der er hvor, hvor referatet fra sidste møde ligger osv. Det er en opgave, der let falder mellem to stole. Derfor leder vi efter dig, som har lyst til at involvere dig, men som måske ikke har så meget tid. Arbejdet kræver, at du deltager i vores møder (ca. 6 om året), tager referater og i samarbejde med formanden indkalder til møder. Vi forventer, at du ca. har et par timers arbejde pr. møde + mødetiden.
Som strukturen er i dag, varetager DDS Samfund alle samfundsrelaterede opgaver i Danmark, som foregår indenfor Danmarks grænser. Det er alt fra Dansk Ungdoms Fællesråd til Friluftsrådet. Vi arbejder for at fremme spejderarbejde, ved at påvirke den verden, som ligger udenfor DDS. Det gør vi for at sikre, at vores stemme bliver hørt, når der f.eks. skal besluttes, hvilke type aktiviteter og foreninger, som skal have økonomisk støtte fra tipsmidlerne.
I udvalget deltager du på lige fod med de andre udvalgsmedlemmer, men vi forventer ikke, at du påtager dig flere opgaver, end dem, som du har som sekretær. Selvom du skal være velkommen, hvis du har lyst.
Vi har ingen særlige forventninger til alder og erfaring. Blot at du har lyst til at hjælpe til, hvor det er nødvendigt. Hvis det lyder som noget for dig, så send en mail til skn@vd.dk, hvor du fortæller lidt om dig selv. Så kontakter vi dig, inden der er gået en uge.
Vi glæder os til at høre fra dig
Mathias, Mads, Alice, Malene, Marie, Søren, Ulla og Sven




