KRM - et korspstævne eller en generalforsamling?
KRM - et korspstævne eller en generalforsamling?
Allerførst: stor ros til arrangørerne af Korpsrådsmødet med en vellykket og spændende arrangement. det er anden gang jeg er med, og jeg synes det er enormt inspirerende at opleve alle de aktiviteter og alt det engangement som fylder Vingstedcenteret de 2 dage.
Jeg synes Korpsrådsmødet i den form vi har set det i år og 2010 er fantastiske set som "korps-stævner". Men jeg synes de er utilfredsstillende set som generalforsamlinger for "foreningen korpset". Jeg synes det er problematisk at den debat der er om lov- og beslutningsforslag er henvist til divisions-møder, digitale fora med forholdsvis begrænset antal deltagere (som dette) og så torveboder/stier som er i skarp konkurrence med alle de andre mere saftige aktiviteter på korpsrådsmødet. Jeg synes også det havde været rimeligt at bruge mere tid på at lade KOL-kandidaterne komme til orde overfor forsamlingen.
Jeg forstår godt at man har ønsket at gøre KRM mindre tungt og mere attraktivt, især for de yngre deltagere. Men jeg synes man skal passe på balancen, og min følelse er at den er tippet, ikke mindst i formidlingen af KRM, hvor man godt kunne få indtryk af at det først og fremmest er seniorer der er målgruppen.
- mette
Gruppeleder Valdermar Atterdag





Enig Det er ikke fair over
Enig
Det er ikke fair over for kandidaterne, at de få minutter på scenen skal afgøre om det er netop dem som vælges. Mange af deltagerne har ikke efterfølgende været i dialog med de opstillede kandidater.
Der var i indbydelsen lagt op til et brag af en fest lørdag ... er det festen eller dialogen om DDS's fremtid vi kommer/skal komme for ?
Er det værd at bruge så mange penge på et orkester ?
Programmet var godt, men det at det var "valgår" og "lovår" var svært at få øje på ..
- og så fri os for bænke... "pinebænken" som nogen sagde !
- og TAK til de afgående KOLmedlemmer, det var der da en deltager som reddede på målstregen.
Bent Sejersen
Gruppeleder - 1. Tranbjerg
Du har en god pointe, Mette.
Du har en god pointe, Mette. Jeg vil også gerne sige tak til arrangørerne, og jeg havde en mega god weekend, hvor jeg hørte rigtig mange tanker om spejd. Som kandidat kom jeg i dialog med rigitig mange, og det var spændende.
I fht. at man skal finde ballancen mellem korpsstævne og generalforsamling, har du helt ret. Det må hverken blive for kedeligt eller miste sin karakter af at være generalforsamling. Jeg vil dog påstå, at de to ting godt kan kombineres, og at det lykkedes ganske fint.
Helt konkret var det presset, hvis man ville besøge alle torvedebatter, alle stierne og snakke med alle kandidaterne. Og jeg tænker, at man må tage det med i evalueringen og huske det, når man skal planlægge kommende korpsrådsmøder.
Endnu en gang tak for en god weekend til alle, der var med!
Hilsen Rasmus
Nyvalgt medlem af korpsledelsen (tak for valget!)