Jump to Navigation

KRM 2011 - L3

KRM 2011 - L3

Er der ikke en venlig sjæl, der kan fortælle mig hvorfor, det skal tage så lang tid at skrive referat fra et KOL-møde?

Efter rådsmøderne (inkl. korpsrådsmødet), skal referatet være uden inden 14 dage.

Jeg opfatter referatet som en beskrivelse af hvad, der er sket og besluttet på mødet.Hvis noget skal undersøges nærmere, må der stå i referatet, at det blev besluttet at undersøge sagen nærmere.

  M.v.h.

    Jonathan

 

Hej JonathanJeg tror det

Hej JonathanJeg tror det handler om at man fra KOL gerne vil have meget udførlige referater, der ud over beslutninger også har drøftelser med ind over - noget jeg sagtens kan forestille mig kan tage lang tid at få afstemt hele referatet med alle KOL-medlemmer.

Og så må man heller ikke glemme at flere KOL-møder (jeg mindes ca halvdelen) afholdes over en hel weekend, hvilket også gør referatet noget mere omfattende end de gennemsnitlige rådsmøder. Erfaringen er i hvert fald at KOL har haft rigtig svært ved at holde sig til de eksisterende 21 dage til at offentliggøre referater - hvis det bliver nemmere for dem med 28 dage, så har jeg absolut ikke noget problem med det.VHMathias Bjerg, 1. Ry Gruppe

Referaterne skal gerne være

Referaterne skal gerne være skrevet på en måde, så de giver mening for de mange, som ikke deltog i mødet, men som skal bruge konklusionerne til i deress spejderarbejde.

Selvfølgelig gælder det om at få referaterne skrevet færdigt kort tid efter mødet og inden for den frist, som er aftalt. Men ofte er virkeligheden sådan, at jeg må prioritere at omsætte konklusionerne fra mødet til handling fremfor at skrive referat. 

Korpsledelsens beslutninger i referatet skal formuleres præcist, og korpsledelsen skal have mulighed for at kommentere og justere, inden referatet bliver offentliggjort. 

Korpsledelsen har ofte omkring 20 punkter på dagsordenen. Og rigtig mange beslutninger i korpsledelsen bliver taget efter en grundig debat. Det tager tid at gengive debatter læsevenligt og  fremhæve de væsentlige pointer, så man får et nogenlunde billede af, hvad korpsledelsen har lagt vægt på i konklusionen.

Vi var i foråret og tidlig sommer inde i en god stime med at overholde fristen på de tre uger. Det har ikke gået så godt med de to seneste møder. Referatet fra mødet i korpsledelsen den 7. - 9. oktober har jeg for nylig lagt frem til kommentering i korpsledelsen og skulle gerne være lagt frem på dds.dk under korpsledelsen inden korpsrådsmødet.

vh

mads kolte-olsen, generalsekretær

Jeg er med på, at det tager

Jeg er med på, at det tager tid at skrive et godt referat. Men tiden skal jo bruges under alle omstændigheder, så hvis generalsekretæren har ekstra travlt efter et KOL-møde, kunne det måske overvejes, om en anden kunne skrive referatet?

At KOL skal have mulighed for at kommentere på referatet kan også være praktisk, men jeg mener ikke det vil være urimeligt at sætte en kort frist til kommenteringen.Som udgangspunkt må man regne med, at referatet er korrekt - og ellers kan indsigelse ske ved godkendelse af referatet på det efterfølgende møde, hvis man ikke når det i første omgang.

Når man sætter en frist for referaterne, er det jo fordi det er helt afgørende for demokratiet, at dem, der ikke har deltaget i et møde, også kan følge beslutningerne. Specielt når dagsordenen ikke er tilgængelig inden mødet, finder jeg det vigtigt, at referatet kommer umiddelbart efter mødet.

  M.v.h.

    Jonathan

 

HejsaDet er klart at der må

Hejsa

Det er klart at der må være en rimelig frist for referaterne. Jeg er selv gruppens uofficielt udpegede referent, og specielt referat af grupperådsmøderne (frist 14 dage) er noget presset, og jeg ville nok mene at 21 dage var mere rimeligt. Man burde så nok sørge for at der gælder lige regler for alle, dvs. at fristen for referatet fra et KOL møde, er den samme som fristen for rådsmøderne osv.

Alt i alt er der vel ikke de store politiske problemer ved forslaget, det vigtigste er at referatet kommer, og at det kommer på nettet. Så må KOL jo selv kræve processen speeded op, hvis de synes at de skal bruge referaterne hurtigere.

MVSH.

Jesper - TL/KL Svend Grate Gruppe

Udgiv indhold