Jump to Navigation

Hvem er målgruppen for udviklingsplanerne

Hvem er målgruppen for udviklingsplanerne

Jeg er som udgangspunkt enig i grundridset i udkastet til udviklingsplaner, men jeg kan ikke lade være med at tænke på et besøg hos de rumænske pigespejdere for nylig. De havde bedt om hjælp til at blive flere medlemmer og derfor ville de gerne arbejde med fundraising.

Jeg stillede dem i processen spørgsmålet - hvorfor skal I være flere medlemmer? Svaret var umiddelbart for at styrke organisationen, og til sidst måtte jeg sige, at det vel handler om at opfylde formålet. Flere ansvarlige og bevidste kvinder i landet Rumænien, som bliver styrket gennem spejderlivet. (karikeret - deres formål lyder noget anerledes:-)) Det samme spørgsmål får jeg lyst til at stille her - hvad sigter disse punkter og mål imod? Er det vores formål eller er det aktiviteter, som vi ikke har lagt bevidste værdier ind i?

Vi snakker om internationale oplevelser og adventurespejd, men hvordan bidrager det til formålet? Hvilke af vores medlemmer tiltaler det, og er det opnåeligt for alle at blive en del af det? Jeg har nok været stærkt tiltrukket af det internationale, men jeg har selv skaffet pengene til turene, da jeg var tropsspejder, mens adventure spejd bestemt ikke har været noget for mig, som er lidt af en kylling og kan fare vild i en bukselomme. Umiddelbart tænker jeg, at disse mål forudsætter en del investeringer af både spejdere og ledere og dermed udelukker en del fra deltagelse.

Hvor er spejderne mellem 6 og 10 år henne andet end, at de indgår i en langvarig proces med at opdatere vores program? Vi har nu i en del år fokuseret på de ældste spejdere og det skal vi fortsat gøre, men jeg savner at vi sætter fokus på de mindste spejdere for at holde fødekæden ved lige og få redskaber til at motivere lederne. På det seneste uddannelsesmarked snakkede jeg med mikroledere, som ikke kunne materiale hos os selv. Vi snakker anerkendende ledelse - jeg vil egentligt hellere snakke om det gode gamle begreb situationsbestemt og respektfuld ledelse, hvor vi ser det enkelte barn og handler på dets udviklingstilstand med vores formål i baghovedet. I udkastet står der at vi tilbyder uddannelse til alle medlemmer - det gør vi mig bekendt ikke før de er 10 år gamle (er på vej for de 10-12-årige), så jeg skal lige forstå denne sætning bedre.

Jeg kan også spørge om, hvad forstår vi egentligt ved friluftsliv overfor f.eks. naturfærdigheder? Friluftsliv er en metode i blandt de 8 spejdermetoder. Hvad med de andre 7: Samfundsansvar, patruljeliv, learning by doing, værdier, aktiviteter og færdigheder, oplevelser, medbestemmelse og ansvarlighed.

Så dybest set en anmodning om at tage udviklingsplanerne og holde dem op imod vores formål og se hvordan tiltagene kan favne alle vores medlemmer mellem 6 og 23 år og støtte vores voksne medlemmer i at udvikle spejderne i overenstemmelse med formålet. Det kan måske bidrage til at gøre nogle af tingene mere konkrete, da jeg forudser en del (fortsatte) diskussioner om begreber, da mange af vores metoder ikke er klart defineret for os selv.

Håber det giver mening, da det er skrevet lidt hurtigt i toget.

Mange udviklende hilsener

Anne Sandbeck

Formand DDS Uddannelse

 

Hej DDS'ere Annes  indlæg

Hej DDS'ere

Annes  indlæg giver bestemt mening og er meget relevant, som jeg ser det.

Jeg kunne godt tænke mig at rejse spørgsmålet: Hvorfor har vi fokus på de store spejdere? Er de store da mere værd end de små (og betænk venligst at jeg er tropsleder og har dermed en stærk personlig interesse i de store spejdere) ? Burde vi ikke forstæke over hele linien?

Pointen omkring adventurespejd er helt klart relevant. Det er overordenligt vigtigt at vi ledere sørger for at der også er aktiviteter for de "kort-og-kompas-mææsigt udfordrede" spejdere. Der findes adventureløb (jeg holder begerebet til løbene, eller bliver det for bredt og udvandet) der sigter mof de mindre hardcore typer og her har vi som TL'er et klart ansvar for at størve den slags op.

Det er naturligvis et problem på uddannelsesfronten, at de planer DDS Uddannelse har, ikke er i tråd med udviklingsplanen fra KOL. Jeg vil dog gerne rejse en advarsel mod at kaste sig ud i uddannelsestilbud til minier og mikroer - det giver næppe mening, og jeg er bestemt heller ikke overbevist om at det er en fordel at sende 10-12 årige på kursus.

Hvad det internationale angår, så er netop financiering et problem. Jeg regnede lidt på hvad en tur til Kandersteg ville koste, og jeg har ganske enkelt ikke mulighed for at skaffe den frm for penge i vores gruppe,undtagen over mange års opsparing. Det skydes at der faktisk er tale om mange penge, og en alt for stor deltagerbetaling vil give en social slagside, som jeg ikke mener hører hjemme i en spejderorganisation, men også at en del fonde ikke giver tilskud til rejse og deslihge. Her kunne man fra korpsets side gøre en del mere ud af fundraising afsnittet på dds.dk - som det er nu er en telefonbog mere brugbar.

En godt tropsprogram byder, efter min mening på en blanding af kruser, adventureoplevelser, internationale oplevelse, fordybelsen ved den sene nattevagt (udtryk tyvstjåldet fra Troels Forchammer) samt den daglige træning og øvelse på spejermøderne. Netop derfor er det lidt bekymrende at vi piller et eller flere elementer ud, og så giver den fuld skrue på disse pukter i en periode.

MVSH.

Jesper - TL Svend Grate

Kære beggeTak for jeres

Kære begge

Tak for jeres spændende indlæg, som holdningsmæssigt fremstår meget klart. Som glødende minileder føler jeg mig også inviteret ind i jeres tanker.

For det første er jeg stor tilhænger af målrettede indsatser. Jeg tror derfor på at det giver mening at fokusere sin indsats. Det handler både om målgruppe og indsatsområde. Så at man vælger at fokusere på en indsats, friluftsliv eksempelvis, er et udtryk for fokuseret indsats. Jeg er klar over at man ofte har svært ved at begrænse sig, da vores værdier og metode(r) er vidtomfavnende og stærke, men jeg tror på fokuseringen er et vigtigt redskab for at nå reslutater og se effekt, fremfor at fremvise en lang liste (til et korpsrådsmøde eksempelvis) af små som store handlinger for at få dækket alt ind.

Når i taler om internationale oplevelser mener jeg ikke dette bør være hverken elitært eller for de ældste. Sidste år havde vi i Brikegruppen minierne oppe på Gillastugan, hvilket er gået over historien som en af de bedste minisommerlejre i nyere tid. På landets spejdercentre var der i år proppet med internationale spejdere, så både minier, juniorer og tropsspejdere fik store internationale oplevelser. Det samme har jeg hørt gjorde sig gældende for Vendelbo Jamboretten. 

Hvad angår om korpsets udviklingsplanen lever op til vores formål, vil jeg gerne give mit inspark. Når jeg er til et minimøde ude i gruppen, så oplever jeg et formål der lever. En ild der tændes i hvert og et af spejderne og en gruppe af børn, der udvikles til stærke spejdere og ledere i deres eget liv. Når vi som korps sætter ind i forhold til at støtte grupperne i deres udvikling, så sætter vi rammerne for at lederne kan gøre hvad de gør bedst. Nemlig at leve vores formål. Jeg er derfor glad for at vi har et stort fokus på decentral gruppestøtte og ikke på at brygge store tanker i elfenbenstårnet. 

Hvad angår Annes faste definition af 8 metodedele,  vil jeg blot mane til at vi ikke bliver dogmatiske og holder os i bevægelse.. Spejderarbejdet handler om at udvikle hele menesker og ansvarlige samfundsborgere. Vejen der hen er ikke givet på forhånd. Jeg mener at man fejler, hvis man tror vi kan skrive spejderarbejdet ned på en formel.

Spejder Hilsner

Morten Kerrn

Spejderchef, Birkegruppen

Det Danske Spejderkorps

Udgiv indhold