Beslutningsforslag B3
Beslutningsforslag B3
Hej DDS'ere
Jeg har lige læst forslagene til KRM2011 igennem, både lovforslag for beslutningsforslag.
Det eneste forslag der egenligt provokerer mig er beslutningsforslag B3:
"Korpsrådet bemyndiger Korpsledelsen til efter Korpsrådsmødet at foretage rettelser i korpsets love, der a. måtte vise sig nødvendige for at justerer uoverensstemmelser i korpsets love som følge af de vedtagne lovforslag, ellerb. er af rent sproglig eller redaktionel karakter og som måtte blive skønnet hensigtmæssige for at undgå misforståelser som følge af vedtagne formuleringerKorpsledelsen rettelser skal være foretaget senest 1. februar 2012 og skal inden samme frist offentliggøres i et af korpsets medier med angivelse af de foretagene ændringer"
Det er meget muligt at det er et forslag der er med på alle korpsrådsmøder og "altid" har været det, det ved jeg ikke noget om.
Jeg mener dog at der er et væsenligt demokratisk problem, specielt i punkt a. da vi ikke aner hvad "for at justerer uoverensstemmelser i korpsets love som følge af de vedtagne lovforslag" dækker over: Er det ændringer i det forslag man har vedtaget? Er det ændringer alle mulige andre steder? Hvilke demokratiske sikkerhedsforanstaltninger har vi for at KOL ikke ændrer for voldsomt (information er jo ikke nok, der skal kunne skrides ind)?
Punkt b er ganske enkelt udtryk for sjusk i de fremsatte forslag, og ikke noget der ikke let kan rettes på et efterfølgende KRM, i god demokratisk orden.
Jeg er bestemt ikke ude på at beskylde nogen for at snyde, men den blotte mulighed bør ikke være tilstede på noget så centralt for vores organisations demokrati som KRM.
MVSH.
Jesper - TL/KL Svend Grate Gruppe





Det er muligt at forslaget
Det er muligt at forslaget kan formuleres en smule mere hensigtsmæssigt (f.eks. mener jeg at når et lovforslag bliver vedtaget bliver det til en lovændring), men det er absolut nødvendigt at vi giver korpsledelsen bemyndigelse til at foretage konsekvensrettelser i lovene, så vores love er klare og entydige. Det nytter jo ikke at vi får vedtaget en lovændring, og det så bagefter opdages at der er en anden paragraf, som forbyder det, vi netop har vedtaget at man skal; derfor bemyndiges korpsledelsen til at rette til i lovene, så de stemmer overens med de seneste vedtagelser af korpsrådet.
Korpsledelsen er naturligvis bundet at det, som er vedtaget af korpsrådet, og B3 er derfor også meget udtrykkelig i at begrænse denne bemyndigelse til rettelser som fjerne uoverensstemmelser eller mulighed for misforståelser som følge af de vedtagne lovforslag. Der er her ikke ret megen spillerum. Vi vælger en ny korpsledelse på samme møde, og til trods for at jeg med mellemrum har været — og sandsynligvis med mellemrum fortsat vil være — lodret uening med korpsledelsen i dette eller hint spørgsmål, så stoler jeg ubetinget på at de vil være tilbageholdende med at bruge denne bemyndigelse, og kun gøre det, hvor det er tydeligt at de gamle formuleringer vil give problemer i forbindelse med at gennemføre det, som korpsrådet har vedtaget.
Hvis du mener at disse konsekvensrettelser er foretaget ud fra en fejlfortolkning af de vedtagne lovændringer (når de er vedtaget er det vel ikke længere forslag?), så står det dig frit for at samle et par ligesindede og stille forslag om ændring til det følgende korpsrådsmøde — derved har du din demokratiske kontrol, og denne ret er ikke blevet begrænset af ideen om at gøre hvert andet korpsrådsmøde til et udviklingsmøde.
Med varme spejderhilsner
Troels Forchhammer
GL, Balder Hedehusene Gruppe
Hej Troels Jeg er helt med på
Hej Troels
Jeg er helt med på at man altid kan stemme en ændring ned på det efterfølgende KRM og jeg er da også helt sikker på at vi ikke kommer i en situation hvor det bliver nødvendig. Det er bare uheldigt at muligheden er tilstede.
Hvad angår selve det at vedtage noget der er i strid med andre love, så husker jeg fra KRM 2010 (det eneste jeg har deltaget i, desværre) at der var nogle folk til rådighed, der kunne guide forslagsstillere om selve formuleringen og om at man stiller forslag der er i tråd med de øvrige love og regler. Så skulle B3 jo være unødvendig (:
MVSH.
Jesper
Jeg er som sådan ganske enig
Jeg er som sådan ganske enig i principperne i, at bemyndigelsesparagraffen ikke bør være der, eller der som minimum bør være en eller anden form for kontrolinstans der kan skride ind hvis KOL "går for vidt".
Når det så er sagt, er jeg jo nok egentlig endnu mere enig i Troels' betragtninger, og stoler også ganske blindt på, at Kol træder ganske varsomt og formår at varetage dette mandag ganske fornuftigt. Nu har jeg efterhånden været med i "det centrale DDS" i en god årrække, og jeg mindes ikke at der har været problemer med at de forksellige korpsledelser har foretaget konsekvensrettelser.
Og der er jo faktisk en kontrolinstans i form af vores lovudvalg. Lovudvalget (som er sammensat af ret kompetente folk) kigger på de forslag der er kommet ind, og hvis der er uoverensstemmelser i forhold til vores eksisterende love, eller måske formuleringsmæssige uhensigtsmæssigheder, kontakter de forslagsstiller med henblik på at få misforståelserne rettet ud. De lovforslag som KOL har enten været gennem Lovudvalgets "vridemaskine", eller kommer direkte fra en instilling fra loveudvalget selv.
På samme måde er det også lovudvalget der efter et korpsrådsmøde kigger alle de nye love igennem, og hvis der er uoverensstemmelser eller uhensigtsmæssigheder, instiller de til KOL om at der bliver foretaget konsekvensrettelser. Og jeg
Som Troels også er inde på, står det jo alle medlemmer af korpsrådet frit for, at stille ændringsforslag. Der har gennem de sidste par år været lidt tvivl om, hvorvidt ændringsforslag til allerede stillede forslag også kræver minimum 3 stillere - men hvis nogen kommer med et ændringsforslag til formuleringen af bemyndigelsesparagraffen, så stiller jeg gerne min krm-medlemsskab til rådighed som med stiller (Jeg vil dog gerne lige have lov at læse ændringsforslaget først, førend jeg endelig bekræfter det)
MVSH
Thomas Frisenette
DC - Mølleå Division
Jeg er sikker på at der vil
Jeg er sikker på at der vil være bred opbakning, hvis det skulle være muligt at lave en formulering som dels tilgodeser de forskellige behov for at være entydig, læselig og begrænsende — men jeg tror at det vil være overordentligt vanskeligt at forfatte en sådan.
Beslutningsforslag B3 er forfattet således:
Hele pointen er at vi bemyndiger KOL til at foretage eventuelle justeringer i korpsets love (ikke grundlov, da der er særlige regler for ændringer i grundloven) som måtte være nødvendige for at lovene kommer til at følge korpsrådets vilje, sådan som denne er udtrykt gennem de vedtagne lovændringer og beslutninger (beslutningsforslag bør i øvrigt ikke medføre lovændringer, da de i så fald burde have været fremsat som lovforslag, men det er en anden sag).
Udgangspunktet er altså det, som korpsrådets ønsker, og korpsrådet udtrykke sine ønsker gennem vedtagelse hhv. forkastelse af lov- og beslutningsforslag. KOL er naturligvis bundet af korpsrådets beslutninger, og skal derfor følge intentionen korpsrådets senest vedtagne ønsker / retningslinier (dette er en direkte konsekvens af at vores grundlov gør korpsrådet til korpsets øverste myndighed — §7 stk. 2).
Personligt synes jeg at den første del (inklusiv "a" stykket — kaldet "litra a") er klar og utvetydig: hvis korpsrådet vedtager en lovændring, som giver anledning til en uoverensstemmelse i lovene, så skal denne uoverensstemmelse hurtigst muligt fjernes.
Anden passus er lidt vagere, men er jo begrænset til rettelser af sproglig eller redaktionel karakter, og må derfor ikke ændre en tøddel i substansen (præcis de samme ting skal være påbudte, tilladte og forbudte henholdsvis før og efter ændringen), hvorfor det jo forholdsvis uskadeligt at give en lidt bredere bemyndigelse til at ændre med henblik på at fjerne muligheden for misforståelser.
Jeg tor at det vil være vanskeligt at lave en væsentligt tydeligere bemyndigelse uden at gøre teksten betydeligt længere, hvilket igen vil gå ud over klarheden på anden måde. Når bemyndigelsesforslaget ses i sammenhæng med korpsets grundlov og praksis i dansk foreningsjura mener jeg heller ikke at en eventuel tydeliggørelse af begrænsningerne i bemyndigelsen vil føre til reelle ændringer (resultatet kan hurtigt blive at bemyndigelsen utilsigtet udvides snarere end begrænses).
Der hvor der kan opstå et problem er i forbindelse med tolkning af korpsrådets intention, altså hvor det kan være uklart præcist hvad korpsrådet har vedtaget og hvorfor det er vedtaget på den måde. Det er derfor det er så vigtigt at give en god motivation også for ændringsforslag, således at det er tydeligt hvilken virkning forslaget stiler mod at opnå og hvorfor denne virkning skønnes nødvendig. Man kunne forestille sig en helt grotesk situation hvor der fremsættes to enslydende ændringsforslag fordi der er væsentlige forskelligheder i motivationen — der tages altså ikke kun stilling til teksten af selve lov-, beslutnings- eller ændringsforslaget, men også til motivationen, da det er denne der skal vejlede KOL med hensyn til tolkningen af det vedtagne i forbindelse med udmøntningen af netop bemyndigelsesforslaget som diskuteres her.
Med varme spejderhilsner
Troels Forchhammer
- korpsrådsmedlem og GL for Balder Hedehusen Gruppe
Tak for jeres gode belysning
Tak for jeres gode belysning af spørgsmålet.
Jeg vil næsten sige at forslaget er traditionelt i den forstand at vi igennem mange år har benyttet et beslutningsforslag med denne essens til at sikre at vores love efter et korpsrådsmøde er sammenhængende, entydigere og korrekte i forhold til det besluttede uanset om der er vedtaget lovforslag, og herunder ændringsforslag til disse, hvori der ikke direkte i forslaget er taget højde for eventuelt indvirkning på de øvrige af korpsets love.
I forhold til tidligere år har forslaget en lidt anderledes og længere ordlyd. Dette på anbefaling fra lovudvalget der ønskede at tydeliggøre præcis hvad det er korpsledelsen med beslutningen gives mandat til. Jeg er personligt ikke nervøs ved at give dette mandat, idet jeg oplever en stor respekt for opgaven og forståelse for hvilket mandat korpsrådet giver, og skulle vi på nogen måde ende i en situation hvor både redaktionsudvalg, lovudvalg og korpsledelsen brister i at leve op til dette så har I jo allerede påpeget hvorledes vi kan håndtere dette. Hvis vi gennem denne beslutning kan have held til at jeg ikke forsømmer min nattesøvn nat efter nat for en grundig gennemlæsning af korpsets love og dernæst venter i op mod to år for at tage det op på lovårskorpsrådsmødet at få rettet ting som L5(2) i lovene, så vil jeg sætte stor pris på dette. Alt andet lige ser jeg dette som en enklere opgave med et mere klart mandat end mange af de andre opgaver korpsledelsen varetager under ansvar over for korpsrådet.
Hvorvidt det er muligt i stedet at indskrive det direkte i korpsets love har jeg ikke den rette baggrund for at kunne udtale mig om.
Spejderhilsner
Mia Rangholm Varming
Korpsledelsesmedlem
Hvis KOL bruger forslaget til
Hvis KOL bruger forslaget til at "justere" noget imod flertallets ønsker, må det være en formsag at få indkaldt et ekstraordinært rådsmøde og der få omgjort justeringen.
Risikoen for at det sker, anser jeg som forsvindene lille i forhold til at vi ellers kunne blive nødt til at afholde et ekstraordinært rådsmøde for netop at få lavet disse konsekvens-justeringer.
- Men jeg er træt af at vedtage det hvert år. Skulle vi ikke bare få det skrevet ind i loven?
M.v.h.
Jonathan