Hej Alle...
Da jeg netop lige er blevet mikroleder, og vi snart skal til et planlægnings møde, ville jeg høre om i havde nogle ting vi kunne lave..
Har i noget i har prøvet, som har været i succes, så må i meget gerne skrive en mail til mig på katrine-fn@stofanet.dk


Hej Katrine. Et godt råd er
Hej Katrine. Et godt råd er at surfe lidt på andre gruppers hjemmesider, en del af dem har aktivitetsliste for de enkelte grene. Ellers kan man trække på aktivitetsdatabaserne på dds.dk, kfum og hvis du kan hamstre et logon til FDF´s database, som nok er den største. Jeg ved at hulebygning altid er et sikkert hit hos mikroerne i min gruppe, patruljen her hedder ræveungerne, og skal naturligvis have en rævehule på et hemmilgt sted med optagelses-ceremoni, hemmelige håndtryk osv. Ellers kan man f.eks arbejde med det samme emne over flere møder, f.eks. har vi i hele min gruppe en vinter arbejdet med affald som emne. Et emne som venskab kan man godt bruge noget tid på at nå rundt om. Og selvom de er mikroer har de også lyst til at lave "rigtigt" spejderarbejde, pioner, knob og lignende. Niveauet skal bare tilpasses. Da jeg selv var mikro-leder var det dog et vigtigt kriterie for mig at der ikke gik SFO i den med krea-opgaver hele tiden :-). Vælg gerne aktiviteter ud der ligner det de større laver, og lad dem gerne gå på opdagelse i det de store laver. "Wauv-oplevelser" er vigtige for at holde dem interesserede, og give dem lyst til at forsætte. Vores Mikroledere skriver tit på vores hjemmeside spejderhammer.dk, så der kan du følge med i hvad de laver.
Jesper
GL/TL Hammershøj gruppe
Mikroarbejdsstoffet fra
Mikroarbejdsstoffet fra 2003
kan stadig findes på den gamle dds hjemmeside: http://hotel.dds.dk/download/
Der er både aktiviteter, færdige møder og forløb
/Niels
Mikroarbejdsstoffet fra
Dublet
Hej Katrine Jeg har i mange
Hej Katrine
Jeg har i mange år haft succes med at lave en aktivitet der hedder "månedens dyr". På ét møde hver måned er der så et nyt dyr som mødet er bygget op over. Det kan fx være ræven i marts måned (der hvor de får unger), og på mødet lære vi så om ræven, og leger "ræve-lege". Et andet dyr kan fx være gøgen i maj måned (det er super historie om hvordan den "snyder" de andre fugle), og så kan man lave en super gemmeleg udenfor (gøgen er meget svær at få øje på, men tilgengæld nem at høre). Fugle kan være en aktivitet omkring vinteren, og som aktivitet kan man lave foderkugler eller foderapperat. Jeg plejer at lave en A4-side med billeder af dyret og nogle informationer. Mikroerne synes det er sjovt at have sedlerne i lommen, og tager dem tit frem og taler om de forskellige dyr.
Derudover synes jeg at aktiviteten med at lave egen bestik pose samt eget viskestykke er god. Den har som formål at spejderen få en let genkendelig bestik-pose, samt et viskestykke med navn på, hvilket gør at spejderen på kommende spejderture bedre vil kunne holde styr på bestik mv. Jeg plejer at bruge stofposer med snor i (kan købes som skoposer), og kraftige viskestykker (typisk 10 for 50,- kr.). Jeg vasker poser og viskestykker inden brug, og så er det ellers bare i gang med stoffarve og pensler samt nogle tryk bogstaver som jeg har købt i Panduro-hobby.
Derudover tog vi for ca. 5 år siden Panda-mærket i gruppen. Der lavede vi i løbet af året en række Panda-aktiviteter. Jeg kan sende dig en kopi af hæftet som vi lavede i den forbindelse. Man kan købe et særligt Panda-mærke til spejderne, når de har gennemført x-antal aktiviteter.
Spejderhilsen
Mie