VITAL - Uddannelsesdag for vejledere, instruktører og trænere
Kære vejleder, instruktør og/eller træner i Det Danske Spejderkorps
Er du nysgerrig på ny viden, inspiration og værktøjer til at lave endnu federe kurser? Så er VITal noget for dig!
VITAL er Det Danske Spejderkorps' nye uddannelsesdag til dig, som allerede er i gang - eller som måske gerne vil være med - til at udbyde og afvikle kurser og uddannelse i regi af Det Danske Spejderkorps.
Det ligger os på sinde at sige tak til alle, der bidrager til uddannelse af børn, unge og spejderledere i hele landet. Du og alle de andre, der bidrager til kompetenceudvikling i organisationen, gør en kæmpe indsats. Det skal I have mange tak for!
Se hele programmet, og de workshops du kan vælge, her.
PROGRAM & WORKSHOPS (åbner i nyt vindue)
Vi åbner lørdag med et brag, hvor forfatter og IT-iværksætter Imran Rashid svarer på spørgsmålet: Hvordan kan spejderbevægelsen blive samfundets vigtigste sociale medie?
Imran gennemgår de væsentligste udfordringer ved den omfattende digitalisering af samfundet og hvilke konsekvenser det særligt har for børn og unges fysiske og mentale trivsel.
Samtidig vil han underbygge sit udsagn om hvorfor spejderbevægelsen burde gøres obligatorisk for alle danske børn så de får adgang til et ægte nærende socialt medie i den virkelig verden.
Resten af lørdagen vil du få mulighed for at blive klogere på alt fra vejledning og legende læring til bæredygtighed og formidling.
Og så er der speed-deling! Vi skaber et forum til erfaringsudveksling og nye ideer, hvor du får mulighed for at sparre og netværke både indenfor egen kursustype og på tværs.
Nuværende og eventuelt kommende vejledere, instruktører og trænere på alle uddannelsestilbud i DDS er velkomne.
Programmet for alle er lørdag fra kl. 9:00 til 19:30, og der er mulighed for overnatning i eget eller andres telt fredag og/eller lørdag – og der vil være morgenmad til jer, der overnatter.
Der er mulighed for møder i egne teams fredag aften og/eller søndag formiddag.
Det koster ikke noget at deltage, og DDS betaler for transport (husk at fylde bilen, hvis du benytter denne mulighed).
Du tilmelder dig i Medlemsservice på linket i boksen til højre. I tilmeldingen kan du bl.a. vælge eventuel overnatning og måltider. Her kan du også læse om og vælge workshops i hver af de fem perioder.