Vindfløj
Vejledning
Find midten af træstykket ved at tegne to diagonaler. Slå sømmet i. Det skal stikke ca. 5 cm op over træet. Før I slår sømmet i, skal I lave hul i korkproppen. I hullet skal der være plads til pennehætten. For at få hætten til at sidde rigtig fast kan det blive nødvendigt at lime den fast. Lim fjeren fast på tværs af proppens top. Den skal ligge lige på midten af proppen. Sæt pennehætten, der nu sidder fast i proppen, ned over sømmet. Med tusch skriver I verdenshjørnerne på hver af træstykkets sider, N, S, Ø V, kender I verdenshjørnerne? Ved hjælp af kompasset lægger I vindfløjen, så nord på træstykket vender samme vej som nord på kompasset. Vindfløjen er en transportabel vejrhane, som I kan tage med på tur, hvis I vil måle vindretningen forskellige steder. Den virker sådan, at når skaftet af fjeren peger mod vest, så kommer vinden fra vest. Det kaldes en vestenvind.
Aktiviteten er udviklet af Dansk Naturfredningsforening
Materialer eller ingredienser
En lineal en tusch et firkantet stykke træ en hammer et tre-tommers søm en korkprop hætten fra en kuglepen en fjer med langt skaft et kompas.




