Uro af strandting
Vejledning
Når I har været på stranden og samle en masse forskellige flotte ting, kan I lave en uro af dem, når I kommer hjem. Har I fundet drivtømmer, kan I bruge det til at hænge hulsten, slebent glas, muslinger, konkylier, knogler og andre fund i. Brug den største gren øverst og hæng så evt. mindre grene ned fra den. Tingene kan I hænge op med almindeligt sejlgarn, og muslingerne kan I lave et hul i med en syl, så snoren kan komme igennem. Prøv at lave uroen lige tung i begge ender, så den ikke hænger skævt. Næste gang I har været på stranden, kan I bygge videre på uroen med jeres nye fund. På den måde vil uroen hele tiden forandre sig og blive større.
Materialer eller ingredienser
Snor fx almindeligt sejlgarn syl




