Terninge løb
Vejledning
Alle posterne hænges ud rundt imellem hinanden i et afgrænset område.
Børnene inddeles på hold to og to. Hvert hold får et point skema, hvor der er kryds ved den post, som holdet skal begynde ved.
På hver post er der et spørgsmål. Du kan lave dine egne spørgsmål alt efter, hvordan du vil bruge løbet. Spørgsmålene kan f.eks. handle om andre lande (F.eks. i forbindelse med tænkedagen), spejderloven (f.eks. i forbindelse med Sct. Georgdag) eller måske om knob og besnøring, hvis det skal være en praktisk ting. Du kan også bruge de vedhæftede spørgsmål og svarark.
Det er så meningen at man krydser den post, børnene skal gå til, i kolonne nr 2 og skriver point i kolonne nr. 3, f.eks. 1 for rigtigt svar og 0 for forkert.
Børenene skal løbe rundt mellem posterne for at finde den post, de skal på. Når de har fundet posten, skal de løbe tilbage til en leder og svare på spørgsmålet, hvorefter de slår med en terning og rykker så det antal poster frem, som terningen viser.
Vi har gjort sådan at vi spillede i f.eks. 5 kvarter, så når børnene var kommet til enden af deres pointark, så startede vi forfra med at tælle, og sprang så de poster over, som børnene havde været på.
Materialer eller ingredienser
terninger
point/holdark til hvert hold
1 sæt udskrevede poster.
1 sæt svarark pr. leder.




