Tag fra bunken
Tag fra bunken
Aktivitet
- Alder:
- Mikro, Mini, Junior
- Aktivitetstype:
- Lege
- Nøgleord:
- leg, spil, dyst, patruljeliv, patrulje, patruljekamp, bevægelse, konkurrence, udfording
Vejledning
Tre-fire patruljer danner en kreds. Spejderne i hver patrulje står i nummerorden i retning med uret.
Nogle genstande som f.eks.: bold, halstørklæde, reb m.m. anbringes på gulvet/jorden midt i kredsen. Føreren/lederen nævner en genstand og et nummer, f.eks.: Bold - nr. 3. Nr. 3'eren i hver patrulje løber så i retning med uret rundt uden for kredsen, til han/hun når åbningen, hvor han før stod, løber ind ad den og forsøger at tage bolden før modstanderne. Den, for hvem det lykkes, skaffer et point til sin patrulje. Derefter udnævner føreren en ny genstand og et nyt nummer o.s.v.
Materialer eller ingredienser
Forskellige ting, spejderne kan tage fra bunken.
F.eks: Tørklæde, bold, kop, reb, sangbog, tallerken, gryde eller andre ting, man har med på lejr eller lige kan finde i hytten.




