Jump to Navigation

Star Wars spejdermøder

Star Wars spejdermøder

Aktivitet

Star Wars spejdermøder
Dødsstjernen ødelægges ved at ramme den inderste energikerne med et missil....
1 Anbefaling

Vejledning

Vi starter udendørs med sædvanlig start

Herefter går vi alle ind i det store rum hvor der spilles star wars musik og kører billeder på projektor med billeder fra filmene....

Historie:

Master Yoda forklarer spejderne at Jedi-ridderne har brug for hjælp. Den onde Darth Vader er ved at bygge en ny dødstjerne – bliver den færdig bliver de onde uovervindelige og derfor skal dødstjernen ødelægges inden den bliver færdig.

Dødsstjernen ødelægges ved at ramme den inderste energikerne med et missil. Men man kan ikke komme derind for dødstjernen beskyttes af et laser skjold der sendes fra en radiostation fra en hemmelig planet. Derfor skal spejderne hjælpe jedi-ridderne. De skal finde ud af hvilken planet der sender laser-skjoldet. Det gør de ved at besøge en række planeter og lede efter spor.

Men før de leder efter spor skal de træne sig til jedi-riddere. Både piger og drenge kan være jedi...

For at blive jedi skal man kunne skyde med laser-gevær, man skal have en jedi-dragt og et lyssværd og kunne gå efter rum-kort og man skal træne hjernen.

Opgaver:

Alle patruljer laver jedi-dragte, pandebånd og lyssværd hos Yoda og Prinsesse Lea (dragterne er en poncho (dvs. firkantet stof med hul i midten) af lagenlærred med tegninger på efter eget valg, lyssværdet er bambuspind beklædt med liggeunderlag og gaffa-tape, dekoreret med glasperler der er tænd og sluk knapper

Ind i mellem tages en patrulje ud for at øve:

Skydning hos Lando Calrissian 

(Vi byggede en anordning – hvor en prop-pistol var bundet på ryglænet af en kontorstol ) – så skulle skytten vippe ryglænet op og ned for at sige – der var snore i stolen så patruljen kunne hjælpe skytten med at dreje) – alle i patruljen prøver at skyde og det bedste hold udpeges som patruljens skarpskytter. Hvis man er i besiddelse af et laser-skydesæt fra BR kan det også bruges…

Rumkompas hos overkommandør Mon Mothma 

Der laves en række rumkort på ternet papir. På kortet går patruljerne fra planet til planet (2 lysår nord-2 lysår-nordvest osv.) Der er forskellig sværdhedsgrad alt efter om det er mini eller mikro. De øver – og skal i øvrigt bruge kortene for at komme fra planet til planet på de kommende møder

... Er der tid til overs – laver prinsesse Lea en kimsleg eller to....

Møde 2

... vi fortsætter hvor vi slap på møde 1: 

Der uddeles jedi-beviser

Møde 3 – rejsen begynder 

Hver patrulje går på rumkortet – og får følgende poster/planeter i følgende rækkefølge. På hver planet får de ruten (f.eks. 2 tern nord, 4 tern sydvest osv) der fører til næste planet, når de har løst opgaven.

 

Planet 1

Planet 2

Planet 3

Patrulje 1

Ørken planet Tattoine

Engplanet Naboo

Sumpplanet Dagobah

Patrulje 2

Sumpplanet Dagobah

Ørken planet Tattoine

Engplanet Naboo

Patrulje 3

Engplanet Naboo

Sumpplanet Dagobah

Ørken planet Tattoine

Patrulje 4

Ørken planet Tattoine

Engplanet Naboo

Sumplanet Dagobah

Patrulje 5

Sumpplanet Dagobah

Ørken planet Tattoine

Engplanet Naboo

Opgaver på planeterne:

Tattoine:

Det er farligt at bevæge sig i ørkenen i daglys – Jabba The Hutts mænd kan finde en – og om natten går man som i blinde. Hvis de kan hjælpe hinanden gennem forhindringsbanen (med bind for øjenen) kan de finde de næste koordinater for enden af banen. Rammer de ved siden af risikerer de at blive spist af de ækle sandvæsner.

Dagobah:

For at bevæge sig i sumpen skal man kunne kravle og klatre – endnu et spor ligger for enden af forhindringsbanen – denne gang en af den slags hvor man bindes på en snor og skal følge snoren over/under/igennem diverse forhindringer....

Naboo:

I senator Amedalas køkken bager de rumkager (farverige muffins) der giver styrke på rejsen. Hvert barn skriver navn på formen og designer sin egen kage med forskelligt fyld og farver – kagerne pyntes og spises på møde 4. Inden kagerne bages kommer der et stykke bagepapir med koden til laser-skjoldet i formen – det ser børnene selvfølgelig ikke

På deres sidste post får de koordinatorne til Bespin hvor de starter på møde 4

Møde 4 – Værkstedsplaneten – Bespin 

Hvis de laver en robot til Lando Calrissians gamle ven Lobot vil han fortælle dem ruten til skovmånen ENDOR – hvor fra laser-skjoldet der beskytter dødsstjernen sendes. Lobot vil også hjælpe dem med udstyr til en mission til ENDOR.

Hver patrulje designer robotter  - undervejs er der kagepause – kagerne pyntes og spises – og voila så har de koderne så de kan slukke laser-skjoldet ned.

Alle hjælper patruljerne undervejs – Lobot går rundt og besigtiger robotter ind i mellem og stiller krav/kommer med ideer

Møde 5 – Bespin og Endor 

Patruljerne fortsætter med robotterne, Lobot tager en patrulje ad gangen på mission på ENDOR

Mission ENDOR:

Først finder patruljen Endor på kortet ved hjælp af koordinater – herefter skal patruljens skapskytter gå med Lando Calrissian til missilskyderen og vente på signal fra resten af patruljen (via walkie Talkies). Resten af patruljen går med Lobot til laser-skjolds-senderen – her skal de bekæmpe en håndfuld vagter med lyssværd og indtaste koden på computeren (Vi fik lavet en html-fil hvor de kunne taste koden ind m.v. og så skrev computeren ”beskyttelsesskjoldet er nede” Filen er vedlagt) Når det er gjort – giver de klar signal til skytterne – der ramme plet på dødsstjernen (billede på projektoren)

 

Når Dødsstjernen er ramt – går de tilbage og laver robotten færdig – når alle patruljer har været på mission ENDOR fejres imperiets undergang med en fest med bål, fakler, pølser på spid mv

På hjemmesiden www.starwars.com/databank/appearance/ep6.html kan I læse om karakterer, steder m.v.

Materialer eller ingredienser

Se beskrivelsen

Billeder

Få mere at vide

Antal deltagere:
ubegrænset
Varighed:
, , ,
Sted:
,

Hent mere information

Anbefalet af 1

Udgiv indhold