Jump to Navigation

Solvandvarmer

Solvandvarmer

Aktivitet

Solvandvarmer
Lav en simpel solvandvarmer til brug på lejr.
Alder:
Trop, Senior
Aktivitetstype:
Pioner og tovværk, Udeliv
Nøgleord:
båd, lejrliv, pioner, rafter, lejrindretning, vand, brusebad
Oprettet af
Luna Svarrer
0 Anbefaling

Vejledning

Solfangeren: Der laves en kasse, ca. 10 cm dyb og med et bundareal på 1,5 til 2 m2. Kassen isoleres på bund og sider med rockwool eller flamingo. Såfremt der benyttes et blødt isoleringsmateriale, er det nødvendigt med en krydsfinerplade ovenpå, ellers bliver det svært at fæstne vandslangen. Inden vandslangen sættes på plads, skal kassen indvendig være forsynet med kraftigt aluminiumsfolie (sølvpapir). Pas på at der ikke kommer knæk på slangen. Til slut males solfangerens indvendige overflade med mat sort plastikmaling og glaspladen monteres. Det vil nok være det fornuftigste at bruge plexiglas, det splintres ikke. Vandbeholderen: Hvor stor en beholder man skal bruge, afhænger af, hvor meget varmt vand man har brug for, men det vil nok være fornuftigt med en 25-50 l vandtank. Vandslangens ender forbindes til beholderen som vist på tegningerne og der tætnes med araldit-lim. Husk at vandet skal cirkulere i systemet, altså: varmt vand søger opad. Beholderen skal også isoleres, og det kan gøres, bl.a. ved at man sætter den inden i to kasser af flamingo. Vandvarmeren fungerer kun, når hele systemet er fyldt, der må øjeblikkelig fyldes op igen, når man har tappet varmt vand. For at lette betjeningen er det praktisk at placere en fast tragt i beholderens tud og at have en samling på vandslangen. Se tegningen. Så behøver man hverken at åbne kasserne eller hælde dunken. Man kan lave det hele, så det let kan tages fra hinanden og samles igen. På den måde lettes transporten.

Materialer eller ingredienser

Træ til at lave kassen til solfangeren, både til bund og sider. Isolering i form af flamingo eller rockwool, haveslange og div. samlingsstykker, plexiglas plade, sort maling (mat), sølvpapir helst kraftigt, trælim, dunk på 25-50 liter, evt. tragt.

Få mere at vide

Sted:
Årstid:
Udgiv indhold