Piratløb
Piratløb
Aktivitet
- Alder:
- Mikro, Mini, Junior
- Aktivitetstype:
- Pioner og tovværk, Udeliv, Sø & vand, Håndelag, Teater og musik
- Nøgleord:
- fedt, pirat, sørøver, post, løb, stjerneløb, Klap, konkurrence, sejt, snobrød, farligt, beskrivelser, knov, papirbåd, jorden er giftig
Vejledning
Poster:
Lav klap for øjet
Historie: Når man er sørøver kan man godt komme til at miste et øje i en kamp. Men der er også mange sørøvere der bare synes det ser sejt ud med en klap for øjet og derfor skal I også lave en hver.Materialer: Sort karton, sakse, elastikbånd
Tidsramme: 10-20 minutter.
Stridsvogn
Patruljen skal bygge en stridsvogn af rafter, som de kan sidde på en efter en og blive trukket et stykke. En typisk stridsvogn er en A-buk med to lange reb i så den kan trækkes frem. De skal nok have hjælp til at bygge den og trække den frem. Husk at give tid til at alle kan nå at prøve vognen.
Historie: Hos sørøverne er der normalt en kaptajn der bestemmer. Kaptajnen er doven og gider ikke gå selv. Derfor skal I bygge en stridsvogn af rafter til at trække ham på. Og så kan I jo alle sammen prøve at lege kaptajn lidt når den er bygget.
Materialer: Rafter: to 2 meters rafter, en 1 meters rafte. Reb.
Tidsramme: 30-40 minutter
Knob
Historie: Når man er sørøver er det vigtigt at kunne nogen knob. Det er både vigtigt når man sejler på det store skib og når man har taget nogen til fange!! Derfor skal vi lige se hvor mange knob i kan lave i patruljen. Husk at nogen af børnene ikke er spejdere, de skal have hjælp til evt. at lære et råbåndsknob.Materialer: 10 knobbånd
Tidsramme: 10-20 minutter.
Lav en sørøversang eller et sørøverråb
Historie: Det er vigtigt at sørøverne altid kan finde hinanden og ved hvem de kan stole på. Derfor er det en god ide at have et specielt kendetegn. Her skal I lave en sørøversang eller et sørøverråb så i altid kan finde hinanden.Materialer: Papir og blyant (de behøver ikke skrive det ned, bare de kan huske det)
Tidsramme: 10-20 minutter.
Jorden er giftig
Patruljen stiller sig op i en række. De får udleveret et stykke papir hver og til den sidste i rækken får to stykker. Nu skal alle stille sig på papiret og den bagerste sender det ekstra stykke op gennem rækken. Den forreste ligger papiret ned og tager et skridt frem. Derefter skal alle i patruljen træde frem til det næste papir og den bagerste sender frem igen. De skal gå sådan uden at røre jorden et vist antal meter (find ud af hvor langt du synes er passende)Historie: Når sørøverne går ude for at finde en skat kan de komme ud for at jorden er giftig. Derfor er dette vigtigt at kunne dette… (instruktion til legen)
Materialer: papir
Tidsramme: 10-20 minutter.
Papirbåd
Historie: Når de små sørøverbørn leger kan de godt lide at lave papirbåde og sejle med dem. Materialer: Meget avispapir. Snor (til at binde i båden så den ikke flyder væk).Materialer: Beskrivelse af hvordan man laver en papirbåd
Tidsramme: 10-20 minutter.
Edderkoppespind
Reb spændes ud mellem to træer som et kæmpe edderkoppespind. Spejderne skal hjælpe hinanden med at komme igennem hullerne uden at røre rebetHistorie: Når man er sørøver kommer man tit ud i den farlige jungle for at lede efter skatte. Derfor at det vigtigt at kunne komme igennem nogle meget store edderkoppespind uden at forstyrre den store kødædende edderkop.
Materialer: Tyndt reb
Tidsramme: 10-20 minutter.
Redningsreb
Spejderne kaster redningsrebet efter mælkekartoner.Historie: Det sker tit at der er en sørøver der falder i vandet fordi han har drukket for meget rom. Derfor er det vigtigt at kunne bruge et redningsreb som man kan kaste ud efter ham og redde ham.
Materialer: 1 redningsreb, 10 tomme mælkekartoner (evt med sand i) Tidsramme: 10-20 minutter.
Snobrød
Historie: Når sørøverne er ude på en øde ø har de ikke gryder og pander med, derfor er de nødt til at lave deres mad på denne måde.Materialer: snobrødsdej, snobrødspinde
Andet
Man kan eventuelt lave en aktivitet på basen, hvis der er ventetid mellem posterne, f.eks, at patruljen skal lave et piratflag.
Løbet er meget fleksibelt, man kan tage poster ud eller lægge nye ind, så det passer med antal spejdere og ledere.
Løbet afsluttes med at patruljerne fremviser en piratsang eller piratråbråb som de har lavet på løbet.
Materialer eller ingredienser
Sort karton, sakse, elastikbånd, rafter, reb, knobbånd, papir, blyanter, aviser, redningsreb, mælkekartoner, snobrødsdej, snobrødspinde




