Landsbymødet
Landsbymødet
Aktivitet
- Alder:
- Junior, Trop, Senior
- Aktivitetstype:
- Lege, Kultur
- Nøgleord:
- Børnearbejde, uddannelse, kultur, internationalt, diskussion, rollespil
Vejledning
Lad spejderne patruljevis debattere et scenarium, som udspiller sig i en fiktiv landsby i Angola. Spejderne skal diskutere, om landsbyen skal have en skole eller ej. Lad spejdere dele rollerne imellem sig eller vælg det selv. Du kan evt. vælge en spejder, der skal fungere som ordstyrer under landsbymødet eller selv tage den rolle.
Inden diskussionen går i gang, kan spejderne hver især forberede synspunkter og løsningsforslag, ud fra den rolle de har fået tildelt.
Måske opnår gruppen ikke enighed, i så fald må de konkludere mulige løsningsforslag. De kan eventuelt stemme om løsningsforslagene på demokratisk vis.
Efter aktivitetens afslutning kan patruljerne fremlægge deres argumenter, løsningsforslag og resultatet af diskussionen for resten af grenen.
Scenarie til landsbymødet
En udviklingsorganisation planlægger at oprette en skole i en landsby i Angola, da børnene i området har for langt at gå til den nærmeste skole. Udviklingsorganisationen har inviteret alle fra landsbyen til et orienteringsmøde om den nye skole, for at informere om vigtigheden af kvalitetsuddannelse. Der er delte meninger om den nye skole blandt landsbyens beboere. Hvad bliver resultatet af mødet – bliver der enighed om, at landsbyen skal have en skole?




