Jump to Navigation

Lagkageløb

Lagkageløb

Aktivitet

Lagkageløb
Kort spejderløb i høj fart, med sjove konkurrencer og med lidt til den søde tand til sidst! Særdeles velegnet som aktivitet efter inddeling af nye patruljer.
Alder:
Mikro, Mini, Junior, Trop, Senior
Aktivitetstype:
Lege, Mad
Nøgleord:
lagkage, konkurrence, dyst, sammenhold
Oprettet af
Jørn Schou-Rode
0 Anbefaling

Vejledning

Lagkageløbet er en klassiker og findes i et utal af varianter. En fælles beskrivelse lyder nogenlunde sådan her: patruljerne skal løse et antal mindre opgaver, og for hver løst opgave får de en ingrediens til en lagkage som samles og spises til slut.

Aktiviteten er helt klart sjovest hvis man ikke altid får de lækreste ingredienser til sin lagkage. Løser man ikke en opgave i henhold til de opstillede mål, går man fx glip af vindruerne og får i stedet en agurk.

Man kan evt. designe løbet således at patruljerne møder hinanden to og to på posterne, hvilket øger konkurrenceelementet. Denne variant er særdeles velegnet til fx første møde efter sommerferien, hvor der ofte kan være brug for et boost til patruljesammenholdet.

Hvis man har en time til selve opgaverne kan man fx køre 5 poster af 10 minutters varighed + tid til at skifte:

A: Fru Hansens havelåge – råbåndsknob
B: Bygge tårn af spaghetti og tape
C: Quiz
D: Sækkehop
E: Jorden er giftig, men vi har mælkekasser
F: Flytte vand med papir
Her er et par idéer til ingredienser der kan kæmpes om:
  • Banan / agurk
  • Syltetøj / frugtgrød
  • M&M’s / rosiner
  • Dåsefrugt / dåsemajs
  • Flødeskum / creme fraiche
Husk at sætte tid af til at samle og spise kagerne, samt rydde op.

Materialer eller ingredienser

En pakke lagkagebunde pr. patrulje
Fyld til lagkager (se forslag herover)
Rekvisitter til opgaver/konkurrencer

Få mere at vide

Antal deltagere:
én eller flere patruljer
Varighed:
Sted:
Årstid:
Udgiv indhold