Kollektiv uge
Kollektiv uge
Aktivitet
- Alder:
- Junior, Trop, Senior, Over 23 år
- Aktivitetstype:
- Mad, Klar dig selv
- Nøgleord:
- socialt, klar dig selv, samarbejde, ansvar
Vejledning
Lad spejderne (eller lederne) selv planlægge en hel uge, hvor de bor i spejderhytten. En uge, hvor ungerne skal i skole eller lederne på arbejde - men har hytten som base i stedet for hjemmet.
Deltagerne eller en lille styringsgruppe (evt. PLA'erne) planlægger selv madlavning, indkøb og oprydning. Alt efter alder kan det også være deres eget ansvar at komme i seng til rette tid (og at stå op til rette tid!). Lederne behøver blot at være tilstede for at sikre, at der ikke sker større ulykker.
Det overordnede formål er, at deltagerne får et tættere forhold til hinanden, lederne og til hytten - det bliver ikke bare et sted, man kommer en gang om ugen. De erfarer (igen), at alle skal deltage i de "huslige" pligter - ellers kommer der ikke mad på bordet. De ser også, hvordan ugens vante gang i hytten er, de andre afdelingers møder i løbet af ugen og eventuelle møder i ledelsen eller bestyrelsen. Og sidst men ikke mindst er det bare hyggeligt at være sammen med sine spejderkammerater en hel uge!
Er det for en ledelse, kan det skabe et rigtig godt sammenhold, så man har overskud til spejderne og at planlægge. Udover det er der masser af tid til at ordne alle de småting i hytten, som man ikke kan få presset ind i programmet til de almindelige spejderhytter.
Materialer eller ingredienser
Mad- og oprydningsplan
Indkøbsliste
Køkken med køkkenudstyr
Evt. lederbemandingsplan (hvis det er for spejdere)
Evt. underholdning - spil, film osv.
Evt. program for de forskellige aftener
Få mere at vide
- Antal deltagere:
- Så mange som der er plads til i spejderhytten! Ellers kan man jo også overnatte i telt uden for hytten.





