Jump to Navigation

Friluftsekspressen i partnerskab med Red Barnet

Friluftsekspressen i partnerskab med Red Barnet

Friluftsekspressen har indgået en partnerskabsaftale med Red Barnet for at tilbyde flere friluftsoplevelser til flere.
Nøgleord:
, , ,

Partnerskab med Red Barnet

Friluftsekspressen indgår fra december 2011 et partnerskab med Red Barnet. Partnerskabet handler om at invitere flere børn og unge på friluftsoplevelser.

 

Gør en forskel for børn

Spejderne er super seje til at skabe udfordrende og spændende frilufsoplevelser, og samarbejdet med Red Barnet handler om at invitere børn på gode oplevelser i naturen. Børnene i Red Barnet er almindelige børn, som ikke lige kender spejderne eller har let adgang til spændende friluftsoplevelser.

I kan give nogle børn en særlig oplevelse, når I samarbejder med lokale oplevelsesklubber i Red Barnet om at skabe friluftsoplevelser. Red Barnet har stort fokus på at bruge naturen, da den er et godt sted til leg, læring, bevægelse, samvær, nysgerrighed og ikke mindst kreativitet. Og det savner udsatte børn ofte i deres hverdag.

Samarbejdet med Red Barnet har flere fordele:

  • Gøre en forskel - I gør en stor forskel for nogle børn i lokalsamfundet
  • Synlighed - vis at I er friluftseksperter og giv nogle børn, som potentielt kan være nye medlemmer, fantastiske oplevelser i naturen
  • Nye input - bliv inspireret af de frivillige ledere i Red Barnet
  • Samarbejdsrelationer -  skab nye arrangementer med de lokale klubber i Red Barnet
  • Flere ledere - de frivillige i Red Barnet eller børnenes forældre har måske lyst til at engagere sig i jeres gruppe 
  • Nye indgangsvinkler til økonomiske midler - samarbejdsrelationer betaler sig ofte, når man vil søge fonde og offentlige midler

 

Hvordan fungerer Partnerskabet?

Partnerskabet med Red Barnet giver mulighed for at I laver et friluftsarrangement med en oplevelsesklub i Red Barnet. Der findes lokale klubber i hele Danmark. Det kan være et adventureløb, et GPS-løb, klatring, hejk eller hvad I får lyst til at lave. Det kan være en god ide at udvikle arrangementet sammen den lokale oplevelsesklub. 

Det er op til de enkelte frivillige at blive enige om mål og rammer for fælles arrangementer, herunder at sikre sig det økonomiske grundlag. Der er dog flere muligheder for at søge fonde og offentlige midler, når man indgår i partnerskaber. I boksen til højre er der links til nogle puljer. 

 

Vil I gøre en forskel for børn?

Hvis I vil gøre en forskel for nogle børn, som måske aldrig har været i skoven før, så henvend jer til Bie Andersen på ba@dds.dk. Hun vil så sætte jer i kontakt med Red Barnet.

 

om Red Barnet

Red Barnet er en del af Save the Children – verdens største uafhængige børnerettighedsorganisation, der arbejder i 120 lande over hele verden. 

Red Barnet bruger naturoplevelser i langt de fleste af deres tilbud til udsatte og sårbare børn og unge. 

Billeder

Kontaktpersoner

  • Titel:
    Projektleder
    Navn:
    Bie Andersen
    Email:
    ba@dds.dk
    Tel.nr.:
    32 64 00 80

Hent mere information