Jump to Navigation

Forløb D - Junglebog II

Forløb D - Junglebog II

Aktivitet

Forløb D - Junglebog II
På mødet stifter minispejderne kendskab til de forskellige figurer fra Rudyard Kiplings Junglebog.
Alder:
Mini
Aktivitetstype:
Udeliv, Natur, Kultur
Nøgleord:
Junglebogen, fantasi, leg, løb, Forløb D
Oprettet af
Emil Schou Martiny
0 Anbefaling

Vejledning

Hver figur (dyr) har sin egen historie og sine egne egenskaber – og på mødet møder spejderne 7 forskellige af dyrene, der hver står bag en opgave eller lille leg.

I kan bruge færre eller flere poster afhængigt af jeres minispejdere og afstanden mellem posterne.

 

Mødets program:

 

1)      Opstart

Mødet startes op som beskrevet i afsnittet om mødets rammer.

Varighed 10 min

 

2)      Løb med syv poster:

 

Post 1 – Elefanten Tha

Den indiske elefant lever flokkevis i junglen. De vandrer lange strækninger og kan bane sig vej selv gennem tæt skov. De svømmer også godt. Føden består af blade, kviste, frugter, jordstængler mv. Elefanten kan blive 150 år gammel og har næppe andre fjender end mennesket. Tæmmede elefanter bruges som arbejds- og ridedyr.

Opgave: Slæbe træstamme gennem bane i skoven – man bruger én hånd til at slæbe med, mens den anden hånd griber fat om næsen.

 

Post 2 – Vandbøflen Mysa

Den indiske bøffel vader og svømmer i flodernes og søernes rørbevoksning i store flokke. Pelsen er sort, og hornene kan blive 2 meter lange. Den kan tæmmes og holdes som husdyr og er et meget udholdende dyr.

Opgave: Vandbøflen keder sig. Lav 2 ringe af tov ved at binde et råbåndsknob. Spil derefter ringspil med dem.

 

Post 3 – Påfuglen Mao

Påfuglene lever i flokke på flere hundrede i junglen. De er mest kendt for deres imponerende halefjer, som hannerne kan folde ud som en vifte, når de gør kur til hunnerne.

Opgave: Øv jer i at balancere med en lang fjer eller i mangel af bedre, en bambuspind, på håndfladen.

 

Post 4 – Himalayabjørnen Sona

Sona er sød, men også klog og mistænksom. Når bjørnen skal skrive et brev til sine venner bruger den derfor kodeskrift, så ingen andre kan læse det.

Opgave: Hvad står der her? Azyk oå uvzq zq xssbhyuazx (Sona er klog og mistænksom)

Brev med A-K koden (nøgle til A-K koden ligger ved siden af. Den findes i bogen ”knæk koden, -håndbog om koder og signalering side 12. Du kan også bruge http://spejdernet.dk/Inspiration.aspx).

 

Post 5 – Elefanten Hathi

Den gamle, kloge elefant hedder Hathi, og han holder meget af ikke at sige ret meget, så hans egenskab er tavshed. Til gengæld har han også en rigtig god til at huske:

Opgave: Kimsleg med 20 forskellige ting fra ulvelokalet (man må ikke tale sammen medens man kigger!)

 

Post 6 – Skildpadden Oo

Skildpadderne er godt beskyttede af et kuplet rygskjold som er vokset sammen med bygskjoldet. Der er huller til hale, ben og hoved. De bevæger sig langsomt, men er meget sejlivede og kan blive op til 200 år gamle.

Opgave: Løs rebussen på skjoldet. Du kan evt få hjælp til at lave en rebus her: http://www.alexanderbandfanklub.dk/rebus/rebus.html

 

Post 7 - Aberne, Bandarfolket

Rhesusaberne færdes i store flokke i træerne. De er grå og langhalede og meget nysgerrige. De lever af saftige frugter og nødder.

Opgave: Skyde kokosnødder ned fra træ (murkant eller lignende)

 

Varighed 75 minutter i alt.

 

3)      Afslutning

Som beskrevet i afsnittet om mødets rammer

Varighed 5 min

Materialer eller ingredienser

Minimum et besnøringsreb pr. mini
Rafter

1 x 5 m Midterrafte
4 x 3 m Karrusel
4 x 2 m Tværstivere på karrusel
4 x 1 m Sidderafter på karrusel
12 x 1 m Pløkke til bardunopstramning


Reb
30 Besnøringsreb
4 x 8 m Barduner (reb)
4 x 10 m Bærer karrusellen reb


Få mere at vide

Udgiv indhold