Forløb B - Opstartsmøde
Forløb B - Opstartsmøde
Aktivitet
- Alder:
- Mini
- Aktivitetstype:
- Kommunikation
- Nøgleord:
- opstart, minimøde, velkomst
Vejledning
Hvis I er til at starte mere direkte på årets møder fordi I har brugt tid på opstarten ved et weekendarrangement eller en oprykningsdag, så vil vi foreslå at du kigger efter et erstatningsmøde i et af de tre andre forløb.
Hvis du ønsker et opstartsmøde der indeholder en navngivningsceremoni, så se under fuldmånemødet i ’junglebogsforløbet’.
Mødets program:
1) Opstart
For overordnede tips til, hvordan du bedst starter et møde, se afsnittet om mødets rammer.
Opstarten på årets første møde vil måske være lidt speciel. Vær ekstra tydelig i de ceremonier I måske(nok) har – og sørg for at få budt alle velkomne. Måske er der nye forældre som ikke har mødt gruppen før? Sørg for at de også bliver taget om. En kop kaffe måske?
Nye minispejdere ved måske ikke hvordan I samles, og skal derfor i starten have ekstra opmærksomhed. Prøv at følge anbefalingerne fra [Link til mødets rammer] – men gør ekstra meget ud af dem denne dag.
Varighed: 20 min.
2) Leg: Ubådsleg:
Der dannes grupper af 4-5. En gruppe er en ubåd. De skal nu holde hinanden på skuldrene og danne en række. Alle får bind for øjnene undtagen den bagerste, som er kaptajnen og skal styre ubåden. Det gælder nu om, at skyde de andre ubåde. Et klap på højre skulder betyder ”drej til højre”, et klap på venstre skulder betyder ”drej til venstre” og to klap på begge skuldre betyder ”affyr missil”. Når ordren affyr missil kommer, skal den forreste i ubåden løbe ligeud og håbe på at torpedere en anden ubåd. De led, der bliver ramt, går ud af legen og missilet er selvfølgelig brugt og går også ud. Legen slutter, når der kun er en ubåd tilbage.
Varighed: 20 min
3) Lille løb med 3 baser
- Spejderbror, Honnør og goddag/farvel. Hvordan opfører vi os hernede til spejder. Hvordan siger vi goddag og farvel – og hvordan er vi overfor hinanden.
- Spejderloven – vi viser minispejderne at vi har en spejderlov og hvad denne siger. Læs mere om spejderloven her.
- Legebase eller sangbase. Find eventuelt mere inspiration på FDF's hjemmeside (eksternt link)
Varighed: 25 min
4) Bålhygge
Sikre at spejderne føler sig trygge og at I slutter mødet på en god måde. Tænd et bål på forhånd, som I så kan lave S’mores og evt snobrød. S’mores er en mariekiks på hver side af en skumfidus og et stykke pålægschokolade.
På denne måde for I også lejligheden til at snakke med nye forældre, når de kommer for at hente deres nye minispejdere.
Varighed: 15 min
5) Afslutning
Ligesom med mødets start på årets første møde, så er det også vigtigt at den første afslutning bliver ekstra tydelig. Det er vigtigt at minispejderne ved hvornår mødet er færdigt, og det er mindst lige så vigtigt for nye forældre at vide dette.
Varighed: 10 min
Materialer eller ingredienser
Brænde
Tændstikker
Forberede bål
Små pinde med spidse ender til at riste skumfiduserne på
Mariekiks (mindst fire per spejder)
Chokoladepålæg (mindst to per spejder)
Skumfiduser (mindst to per spejder)
Evt Snobrødsdej
Evt snobrødspinde




