Jump to Navigation

IBIS

IBIS

Få større kulturforståelse gennem nye aktiviteter. Spejdere hjælper hele verden i skole sammen med IBIS.
Nøgleord:
, , , , , ,

Hele verden i skole

I foråret 2011 deltager Det Danske Spejderkorps i et projekt med u-landsorganisationen IBIS om at hjælpe Hele Verden i Skole.

Som spejder er det naturligt at tage ansvar og at hjælpe andre. Spejdere gør en forskel i samfundet og er med til at bygge en bedre verden. Derfor giver det mening, at Det Danske Spejderkorps samarbejder med IBIS omkring projektet Hele Verden i Skole.

I samarbejdet med IBIS stiller spejderne deres erfaring med at koordinere og gennemføre aktiviteter til rådighed for skolebørn, forældre og lærere. De tilmeldte spejdergrupper fungerer som indsamlingsledere den 15. maj 2011 og tager sig af den praktiske del af indsamlingen, såsom uddeling af raslebøsser og optælling af penge.

SPÆNDENdE Aktivitetsmateriale

Som led i samarbejdet er der udviklet SpejderRaketten til spejderne baseret på de gode historier i LæseRaketten. I kan bruge hæftet til et forløb med fokus på 'spejdere hjælper andre' tanken, eller I kan bruge aktiviteterne enkelt hver for sig. Til LæseRaketten er der også lærermateriale som du kan bruge til historierne i LæseRaketten.

KONTAKT TIL NYE MEDLEMMER

180.000 skolebørn stifter bekendskab med LæseRaketten og herigennem Det Danske Spejderkorps, der præsenteres som samarbejdspartner i arbejdet med at gøre en aktiv forskel. Interesserede skoler bliver koblet med interesserede spejdergrupper og I får dermed mulighed for at byde nye børn velkommen og vise dem, at spejd er fedt.

HVAD MIN GRUPPE SKAL GØRE?

Du skal tilmelde din gruppe ved at benytte formularen nedenfor. Efterfølgende vil du blive kontaktet af IBIS, der vil giver dig yderlig information. 

hvem er IBIS?

IBIS er en medlemsbaseret og uafhængig dansk udviklingsorganisation, der arbejder globalt, nationalt og lokalt for at sikre mennesker i Afrika og Latinamerika lige adgang til uddannelse, indflydelse og ressourcer.
Uddannelse er en menneskeret og IBIS anser det som en af de vigtigste veje til at skabe en bæredygtig udvikling for den enkelte og samfundet. For IBIS går vejen til velstand og udvikling igennem uddannelse. Derfor kæmper vi for, at alle børn får adgang til uddannelse.

hvad er 'hele verden i skole'?

I 2000 skrev alle verdens ledere under på Dakar Erklæringen og tog ansvaret for, at alle børn i 2015 har adgang til en gratis grunduddannelse af god kvalitet. Alligevel går 69 millioner børn stadig ikke i skole. Med ’Hele Verden i Skole’ kampagnen sætter IBIS hvert år alle børns ret til uddannelse på skoleskemaet i Danmark og samler, i samarbejde med Det Danske Spejderkorps, penge ind til at forbedre børns skolegang i årets fokusland.

Det går pengene til

I Bolivia hjælper IBIS indianske børn til at komme i en skole, de forstår, og hvor deres sprog og kultur anerkendes og inddrages i undervisningen. Pengene fra indsamlingen i 2011 vil bl.a. gå til at lave undervisningsmateriale og uddanne lærere.

Kontaktpersoner

  • Titel:
    Tina Andersen
    Navn:
    Projektleder for DDS
    Email:
    ta@dds.dk
    Tel.nr.:
    32640050
  • Titel:
    Mai-Britt Tollund
    Navn:
    Projektleder IBIS
    Email:
    mto@ibis.dk
    Tel.nr.:
    35200269

Hent mere information